Vi erkender, at der i et moderne samfund i en globaliseret verden kan være behov for produktion i de fleste af døgnets timer
af aften- og natholdet i 3F-klubben på Radiometer
Vi er også selv med til at efterspørge udstrakt service fra det omgivende samfund.
På Radiometer arbejder vi på faste hold, aften og nat, men det er en myte, at man vænner sig til skæve arbejdstider.
Omvendt er det dokumenteret, at kroppens evne til at tilpasse sig skiftende arbejdstider nedsættes med alderen.
Men det er også dokumenteret, at den helbredsmæssige og sociale belastning ved skæve arbejdstider begrænses, jo mere indflydelse den enkelte har på sin egen arbejdstidssituation.
Arbejdsliv og privatliv skal kunne hænge sammen, og den væsentligste forbedring i den henseende er en nedsættelse af vores arbejdstid.
Derfor bakker vi op om CO Industris forhandlere ved OK 2007 og opfordrer dem til at rette fokus på vores forhold, så vi, der arbejder på ubekvemme arbejdstider, får forbedret vores vilkår, både med hensyn til arbejdstid og tillæg.
Vedtaget 1. februar.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278