Det kan være svært at opdage det marxistiske grundlag for juche-ideen

af Eigil Nielsen, Frederiksværk
I Arbejderen, den 16. februar bringer Anders Kristensen, formand for Venskabsforeningen Danmark-Den demokratiske folkerepublik Korea, en begejstret fødselsdagshilsen til Nordkoreas leder, formand Kim Jong Il.
Anders Kristensen giver en beskrivelse af den store leders politiske karriere uden et eneste kritisk forbehold.
Det må ellers være uforståeligt, hvorledes en dansk kommunist, der antagelig har læst Marx og Lenin og har fulgt med i den danske kommunistiske bevægelse, ligefrem kan se op til et styre, hvor et bærende princip er personkulten.
Et væsentligt element i Juche-ideologien, som faren, Kim Il Sung udarbejdede, er, at man bøjer sig for autoriteterne. Den øverste autoritet er nu Kim Jong Il, og han kan godt fremstå som rar og venlig, men man skal ikke sige ham imod!
Helt grotesk er det, at man har en tidsregning, der udgår fra Kim Il Sungs fødsel. Styret sørger for, at den almindelige befolkning kun får en censureret viden om, hvad der foregår i den øvrige verden. Der er modstridende beretninger om, hvad der sker med dem, der ytrer sig kritisk.
Kim Il Sung betragtede juche-ideen som en filosofi, der evnede at række videre end marxismen, men det kan være svært at opdage det marxistiske grundlag for juche-ideen.
Ganske vist har samfundet overtaget produktionsmidlerne, og der er tilsyneladende en vis høj grad af social lighed midt i fattigdommen, men er det nok?
Jeg synes Anders Kristensen udviser en utrolig tolerance over for et styre, der hersker i kraft af en uhyre ensretning og undertrykkelse af ytringsfriheden.
Jeg forstår godt, at Anders Kristensen og Venskabsforeningen protesterer over for USA`s aggressive politik over for Nordkorea, men der må vel også være plads til samtidig at se på landet og dets politik med kritiske øjne.
I Nordkorea er man vist langt fra at udvikle det ideal, som Marx udtrykte i Det kommunistiske Manifest: 'en sammenslutning, hvor hver enkelts fri udvikling er betingelsen for alles fri udvikling'.