Der er klar overensstemmelse mellem den kampagne, som Danmarks Radio i længere tid har kørt overfor sortseerne, og den holdning vi i fagbevægelsen har overfor ¤¤de gule fagforeninger¤¤ og deres medlemmer
af Lars Mose, tillidsmand på Danish Crown, Horsens
Der er så den forskel, at ingen reagerer på DR`s ret til at kalde sortseerne for nassere, medens visse kredse reagerer meget fornærmet, når vi - medlemmerne i LO-fagforeningerne - bruger samme betegnelse om 'de gule'.
DR`s kampagne viser blandt andet et indslag, hvor en ung dame, Julie, kynisk udnytter en anden ung dames naive venlighed og bruger hendes mobiltelefon til et (givetvis ganske dyrt) opkald til et hotel i Indien.
I DR`s indslag træder der så en sortklædt mand ind på scenen med disse ord: 'Julie her er et eksempel på jer patetiske sortseere og jeres nasseri. - Kan du se det for dig?'
Helt enig! Nassere skal ha` at vide, hvad de reelt er.
Derfor handler overenskomstforhandlingerne om, hvad der kan opnås for vores medlemmer - uden andel til nasserne.
Altså dem, der fravælger fællesskabet på arbejdspladsen og ejerskabet til overenskomsten.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278