I en snigende fortolknings-proces vil bestemmelser om ¤¤terrorisme¤¤ kunne omfatte alle aktiviteter, der kan anfægte en bestemt samfundsorden

af Patrick Mac Manus, talsmand for Foreningen Oprør
Der er indledt en skærpet domstolspraksis i de europæiske lande. Vi står måske kun ved begyndelsen.
'Krigen mod terror' er magtens nye fortælling. Den afløser tidligere fortællinger og hviler som dem på frygten. Som mental og politisk konstruktion hviler den mindre på en saglig trusselsvurdering end på en overdimensionering af truslen fra den internationale terrorisme.
Inddragelsen af 'territoriale' modstandsorganisationer og bevægelser, som intet har med international terrorisme at gøre, er også et udtryk herfor.
Denne overdimensionering eller 'inflation' udspringer i væsentlig grad af indgroede institutionelle holdninger og mønstre fra den 'kolde krig'.
Den såkaldte 'krig mod terror' skaber en undtagelsestilstand, hvor de politiske rettigheder er truet.
En uerklæret undtagelsestilstand bliver normen. Her ophæves ikke alene skellet mellem 'krig' og 'fred', men også skellet mellem ekstern og intern krigsførelse. I sidste ende ophæves adskillelsen mellem 'krig' og 'borgerkrig'.
'Fjenden' er nu overalt, 'fjenden' er enhver, der gennem undtagelsestilstandens projektioner, dens fordomme og frygt lever op til det fremherskende fjendebillede. I en snigende fortolkningsproces vil bestemmelser om 'terrorisme' kunne omfatte alle aktiviteter, der kan anfægte en bestemt samfundsorden.

Hemmeligholdelse
'Fjendebilledet' vil erstatte alle andre billeder.
Adskillige tegn peger på en tilbagevenden til før-demokratiske normer i forholdet mellem menneske og stat. En voldsom tilvækst i 'hemmelige' procedurer i retsplejeloven hører hertil.
Med tilsidesættelsen af domstole og dommerkendelser sker der en tilnærmelse til en retspleje, som den kom til udtryk i enevældens hemmelige hofbreve, hvorefter der kunne gennemføres anholdelser og fængslinger uden erklæret grund eller adgang til domstolsprøvelse.
Men også domstolsprøvelse bliver i stigende grad omgærdet af hemmelige procedurer. Forsvarsadvokater udelukkes ikke alene fra indsigt i sagens akter, men der kan nedlægges forbud mod, at forsvarsadvokaten overhovedet drøfter sagen med den anklagede.

Disciplinering
I sidste ende er terrorlovgivning, 'terrorlister' og den såkaldte 'krig mod terror' rettet mod den folkelige modstand mod en global økonomisk politik, der i så mange lande i verden betyder øget marginalisering, voksende uro og modstand. Terrorlovgivningen og 'krigen mod terror' er den disciplineringsform, som understøtter den tvungne markedsliberalisering, der i dag er den globale økonomiske dagsorden.
Bevægelser fra besatte områder, fra forfulgte mindretal, fra samfund præget af afgrundsdyb ulighed og statslig vilkårlighed er blevet stemplet som terroristiske. En række stater har fået frie tøjler til at intensivere en intern undertrykkelse, der er tilført ny international legitimitet. Dette gælder også Tyrkiet.
Det er også derfor vi er her i dag. For at protestere mod domsafsigelserne i Belgien. For at advare mod, at dette også vil ske i Danmark.
Vi siger til vore venner: vi er her. Vi vil stå ved jeres side. Solidaritet er der mange, der søger at uddrive fra sproget, at uddrive fra politikken. Vi står fast på solidaritetens værdigrundlag. Det er at stå sammen med de svage, at stå sammen med de undertrykte, at stå sammen med de kæmpende, at stå sammen med de fængslede.
I dag står vi sammen med Musa Asoglu, Kaya Saz, Sukriye Akar og Bahar Kimyongür i deres belgiske fængsels-celler. Bevar modet, venner.
I er ikke alene.