De almindelige arbejdsretslige regler hylder tilsyneladende i højere grad ledelsesretten, end den tilgodeser lønmodtagernes rimelige krav om anstændige arbejdsvilkår
af Annie Schacht og Britta Bertel, formand og næstformand, Social- og sundhedsassistentklubben, FOA Århus
Nu har Århus igen haft problemer med den kommunale service. Denne gang med indsamling af skrald. Ledelsen ville ikke lytte til skraldemændenes krav om et ordentligt arbejdsmiljø og samarbejde, og forhandlingerne førte i lang tid ikke til noget. Derfor nedlagde skraldemændene arbejdet.
For kun et år siden var Århus ramt af en buskonflikt på grund af forringelser af chaufførernes arbejdsforhold. Forinden havde fagforeningen søgt at forhandle om problemerne - uden held - og til sidst fik chaufførerne nok.
Heller ikke dengang ville ledelsen forhandle, før chaufførerne gik i arbejde igen. Chaufførerne gik i arbejde. Ledelsen og fagforeningen forhandlede, men kun få måneder efter rendte ledelsen fra alle løfter.
Politikere kan boykotte
Var chaufførerne naive? Set i bakspejlet - ja - men chaufførerne valgte jo bare at have tillid til, at ledelsen ville holde ord. Det gjorde ledelsen ikke, og de almindelige arbejdsretslige regler hylder tilsyneladende i højere grad ledelsesretten, end den tilgodeser lønmodtagernes rimelige krav om anstændige arbejdsvilkår.
Den ansvarlige rådmand Peter Thyssen kalder det en arbejdskamp, som politikerne ikke skal blande sig i. Signalet er ikke til at tage fejl af. Om virksomheden eller medarbejderne overholder almindelige love og regler, er kommunen uvedkommende. Den sang har vi jo hørt før, men rådmanden har også et ansvar.
Nøjagtigt ligesom politikerne kan beslutte, at boykotte virksomheder, der benytter sig af børnearbejde, kan politikerne beslutte at boykotte virksomheder, som ikke vil give medarbejderne ordentlige arbejdsvilkår. Virksomheder, som udnytter medarbejderne urimeligt, og som nedslider medarbejderne, belaster også kommunernes budgetter til sygedagpenge og pensioner unødigt. Der er ikke meget livskvalitet i at ende sit arbejdsliv på sygedagpenge eller pension.
Også din kamp
Det er det skraldemændene kæmper imod, og det burde vække politikernes sympati og støtte. Men der er åbenbart ikke politisk prestige i en kamp for retfærdighed, ligestilling og ligeret for arbejdere. Måske har vi behov for et rigtigt arbejderparti?
Det er rigtig trælst, at borgerne ikke får indsamlet deres skrald. Men skraldemændene kæmper ikke kun deres egen sag.
I morgen kan det være din arbejdsgiver, der på grund af stramme budgetter eller på grund af jagten på ussel mammon, ser stort på medarbejdernes vilkår.
Under hele konflikten har HCS og rådmanden kun bidraget til konfliktløsningen med trusler og tomme løfter, så HCS er i sandhed den egentlige skurk.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278