Industriforliget er en katastrofe på flere områder, ikke at der ikke er sket forbedringer på nogle områder, men forringelserne overskygger dem alt for meget

af Johnny Laugesen, tidligere formand for Metal afdeling 12
Jeg fik hvad jeg kom efter, sagde formanden for CO-industri Thorkil E. Jensen. Jeg siger vorherre bevare os, hvis hans intentioner ikke er større, så burde han aldrig havde påtaget sig at forhandle overenskomster på arbejdernes vegne.
Industriforliget er en katastrofe på flere områder, ikke at der ikke er sket forbedringer på nogle områder, men forringelserne overskygger dem alt for meget.
Når det borgerlige pressegejl om forligets lyksaligheder kommer ned på det naturlige leje, når Thorkil E. Jensen og Hans Skov Christensen er færdig med at rose hinanden for det indgåede forlig og når sandheden om selve forligets indhold kommer frem, skal debatten om ja eller nej til forliget nok blive mere nuanceret.

Katastrofe for lavtlønnede
Forliget er en katastrofe for de lavtlønnede. I 2009 vil mindstelønnen være under 104 kroner. Det kan godt være, at minimallønsområdet kan forhandle sig frem til bedre løn i overenskomstperioden. Men rammen er nu lagt til dem, der skal forhandle normallønsområdet hjem.
Den meget store gruppe af lavtlønnede, der i dag har lønninger på en del under 100 kroner per time, bliver ramt ganske hårdt.
Fritvalg-ordningen er usolidarisk og er en videreførelse af at skabe individuelle aftaler, altså væk fra de kollektive aftaler og solidariteten. Det lyder pænt, når man siger, at arbejderne frit kan vælge, om den ene procent der opspares fra 2009, eventuelt med de fem feriefridage samt søgnehelligdagsbetalingen så man kommer op på fire procent af årslønnen, kan bruges til pension, efteruddannelse eller rene kontanter.
Sandheden er, at de lavtlønnede meget ofte vil være tvunget til at få dem udbetalt som løn. Arbejdsgiverne har helt klart spekuleret i dette, resultatet vil være at lavtlønnede mister deres fem feriefridage, ikke får efteruddannelse og stilles endnu ringere i forhold til pensionsopsparingens, samt får længere arbejdstid.

Varm luft til skiftehold
Skifteholdsarbejderne fik varm luft. Et udvalg skal undersøge skifteholdsproblemerne, det får udvalget ikke svært ved. Der er gennem årene lavet kilometervis af rapporter om det sundhedsfarlige ved at arbejde på skift, men nu er der lavet en ny syltekrukke, som skal finde ud af det samme. Ved forliget har de fået en latterlig regulering af skiftetillægget og så har de fået to døgns længere varsel, to døgn som de mistede ved sidste overenskomst.
For at gøre det hele værre har man gjort forsøgsordningen, om at man kan fravige industriens overenskomst permanent, væk fra det kollektive, flere individuelle aftaler, hvad fanden skal vi snart med en fagbevægelse?
Forliget blev ikke en lønfest. Det er sikkert en fest for arbejdsgiverne, som ikke turde drømme om et så billigt forlig, i tider hvor de har skovlet penge ind som aldrig før.
Forliget er en ommer, problemet er bare, at et nyt forlig skal laves af nogle forhandlere, som er så usigeligt glade for det lort, de har lavet, at det ikke nytter at have de samme til at lave et nyt. Havde vi bare de samme muligheder som arbejdsgiverne, der fyrer deres direktører, når de ikke skaber resultater.
Nå under alle omstændigheder stem nej til møget, kræv klare forbedringer, ikke mindst til de lavtlønnede, skifteholdsarbejderne samt dem under uddannelse. Fritvalg-ordningen skal ændres, så de lavtlønnede ikke rammes, og så skal det kollektive i aftalen styrkes. Og så skal vi ikke vente tre år på de forbedringer, der er opnået, de skal opnås i en overenskomstperiode på to år.

Johnny Laugesen er medlem af Kommunistisk Parti.