3F Silkeborgs overenskomstudvalg anbefaler at stemme nej til det overenskomstforlig som er indgået på industriområdet

fra 3F Silkeborgs overenskomstudvalg
Forliget ligger meget langt fra de krav, der er rejst af vore medlemmer og fra 3F`s repræsentantskab.
Vi har krævet mindstelønnen hævet med fem kroner i timen per år, forliget giver kun 2,66 kroner mere i timen per år. Forliget vil kun hæve mindstelønnen i 2010 til 103,15 kroner. I 2007 skal timelønnen være 111 kroner for at få højeste understøttelse.
Det kan vi ikke være bekendt. Det fastholder de lavtlønnede på et niveau, som vi ikke kan være bekendt.
Kravet for lærlinge var en femmer mere i timen - i forliget får de cirke. 2,10 kroner. I dag kommer unge ikke i lære som 14-årige. Det er voksne mennesker, som bor for sig selv og har udgifter som andre mennesker.
Vi krævede bedre forhold til skifteholdsarbejderne, blandt andet betalte spisepauser. I forliget er det eneste, de tilbydes, fem døgns varsel, hvis de skal gå fra aften til nathold.
Betaling for generne ved skiftehold hæves kun med 3 procent, hvilket ikke giver et løft, men blot dækker de årlige prisstigninger.
Forliget giver tre ugers barselsorlov til mænd. Det finder vi positivt. Vi krævede fuld løn under sygdom og tilskadekomst, her er der i forliget intet givet. Overarbejdssatserne er kun hævet minimalt, men vi skal yde mere fleksibilitet. Dermed mener arbejdsgiverne mere overarbejde.
Et meget vigtigt krav var, at arbejdsgiveren skulle forpligte sine underentreprenører til at overholde overenskomsten, så den ikke udhules. Det er særligt aktuelt med de mange østarbejdere, som kommer til landet. Dette er slet ikke med i forliget og betyder, at der fortsat kan snydes udenom overenskomsten ved at lave skuffeselskaber.
Selvfølgelig er dette forlig bedre end ingenting, på trods af forbedringer på enkelte områder, såsom pension, tillidsmandsregler, pension under barsel, uddannelse og fritvalgspuljer, havde vi forventet et bedre forlig.
Men vi begynder ikke ved ingenting. Vi begyndte med, at der var lønfest på direktionsgangen. Nu var det vores tur.
Vore medlemmer har længe knoklet mange penge sammen til arbejdsgiverne. Nu må de have deres rimelige del af kagen.
Derfor vil vi anbefale vore medlemmerne at stemme nej ved urafstemningen.
Vi vil desuden nøje følge forhandlingerne på de øvrige overenskomstområder. Vi skal minde om, at vore medlemmer på normallønsområdet, det vil sige transport, rengøring og privat service og restaurationsbranchen med mere, har meget store forventninger til lønstigninger, idet de ikke som industrien har adgang til lokale lønforhandlinger.