12 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Høj pris for dansk krigseventyr i Irak

Høj pris for dansk krigseventyr i Irak

Torsdag, 08. marts, 2007, 00:00:00

Det er regeringens ansvar, at situationen i dag i hele Irak kun kan betegnes som borgerkrig - også i Basra-området, hvor de danske soldater befinder sig

af Rune Lund, udenrigsordfører for Enhedslisten
Regeringen har besluttet, at Danmark i august skal trække bataljonen på 450 danske soldater hjem fra Irak. Det er jo et glædeligt skridt i den rigtige retning. Soldaterne er en del af problemet - og ikke en del af løsningen.
Beslutningen om tilbagetrækning skyldes udelukkende den folkelige modstand mod krigen i Irak. Fogh har ikke villet tilbagetrækningen - han er blevet presset til det.
Men kun en fuldstændig tilbagetrækning kan være en løsning. Den danske regering må indse, at Irak-krigen er tabt. Alt andet er bare at trække pinen ud.
Danmarks deltagelse i angrebet og besættelsen af Irak var en forfejlet strategi fra starten. Det har taget regeringen næsten fire år at erkende det. Resultatet er foreløbig 100.000`er af døde. Det er regeringens ansvar. Lige som det er regeringens ansvar, at situationen i dag i hele Irak kun kan betegnes som borgerkrig - også i Basra-området, hvor de danske soldater befinder sig.
Regeringen prøver nu at bilde danskerne ind, at situationen i det sydlige Irak er god. Men det er den overhovedet ikke. Den eneste grund til, at der er relativt mere roligt i det sydlige Irak, er, at shiamuslimske militser i ly af de britiske og danske soldater har kunnet gennemføre en fordrivelse og etnisk udrensning af sunnimuslimer, kristne og andre etniske minoriteter. Hvis det er det Irak, som Fogh vil skabe, så siger jeg bare: Velbekomme!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. mar. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp