Flere borgerlige politikere spænder helt bogstaveligt ben for en ordentlig danskindlæring ved ikke at kunne indse nødvendigheden af (midlertidig!) modersmålsundervisning hos en række indvandrergrupper

af Jakob Buhl, cand. phil. i nordisk sprog og litteratur, Marstal
Tak til Henry Henriksen (den 27. februar) for kommentaren. Ja, jeg er helt enig med det du skriver om overdreven anvendelse af fremmedord!
I mit indlæg (den 15. februar) fremgår det da også mellem linjerne, at vi i forhold til risikoen for domænetab er nødt til at hæve det danske sprogs status blandt os selv. I den sammenhæng er en sprogpolitik kun en del af svaret.
Som jeg ser det, går en national bevidstgørelse på det sproglige plan hånd i hånd med et mere åbent og bevidst udsyn mod det sproglige mangefold (derunder nærtbeslægtede nabosprog i Norden).
Indtil videre har denne kombination af holdninger nærmest været fraværende i det politiske spektrum. Eksempelvis er nogle radikale politikeres forslag om at gøre Danmark tosproget helt kontant en trussel mod det danske sprogs status, brugbarhed og fremtid!
Samtidig spænder flere borgerlige politikere helt bogstaveligt ben for en ordentlig danskindlæring ved ikke at kunne indse nødvendigheden af (midlertidig!) modersmålsundervisning hos en række indvandrergrupper.