Klokken cirka 5 søndag morgen, blev vi kørt til Tårnby Politistation, Kamillevej, og sat i en seks kvadratmeter stor celle - nu var vi ti i en celle

af Alan Hammerlund, København
Lørdag morgen den 3. marts klokken 10 blev jeg anholdt af kampklædte politifolk i en (lovlig) kunstforening.
Jeg sov, da politiet trængte ind i kælderen. Jeg tror, at der i alt var en 30 betjente. Om de har brugt låsesmed eller selv lirket døren op, aner jeg ikke.
De stod lige over mig, da jeg vågnede, og sagde: 'Du er anholdt'.
'For hvad', spurgte jeg.
'Det kan vi ikke sige', sagde en af de ledende politibetjente.
'Jeg må vide, hvad jeg er anklaget for.'
'Det kan vi ikke sige.'
'O.k., det lyder mystisk, så vil jeg gerne bede om dit navn,' sagde jeg til politibetjenten.
'Det kan jeg ikke give dig.'
'Det skal du da.'
'Nej, men du kan da godt få mit navn - jeg hedder Lars.'
'Lars, hvad hedder du til efternavn?'
'Bare Lars, det er fint nok'
'Det kan jeg ikke bruge til noget', sagde jeg
'Du får heller ikke mere at vide', 'nu skal jeg til gengæld høre dig om noget, hvad hedder du.'
'Alan Hammer'
'Hvad er dit cpr. nummer.'
'190170!'
'Hvor bor du!'
'Jeg er hjemløs.'
'Bor du her?'
'Nej jeg er hjemløs, det her er mit værksted, jeg er ved at lave en plade.'
'Er du blevet anholdt tidligere!'
'Ja for at lave cirkus 7. september 2005.'
Politibetjentene grinede lidt. Jeg kunne mærke langt inde i mig, at jeg overhovedet ikke synes at det var sjovt.
En tilsyneladende mavesur fotograf gik rundt om mig og min ven og kollega, Martin, (der lige som jeg have siddet i en sofa og sovet branderten ud fra nattens bytur på café halvvejen og studenterhuset).
Først ude af kælderen og oppe i dagslyset blev der taget foto af os af den frastødende fotograf - alle politibetjentene virkede sukkersøde i forhold til ham.
Vi var blevet udstyret med strips på håndleddene - mine hænder på ryggen, Martins foran maven. Jeg tænkte, at der sikkert var gjort forskel på os, fordi jeg havde forsøgt at få en formuleret grund til anholdelsen og havde bedt om politibetjentens navn.
Jeg havde fået min grå dunjakke plantet med hætten på mit hovede. Politiet havde tømt jakken for alle mine sager, og proppet disse i en gennemsigtig plastikpose. Næste dag, da jeg blev løsladt cirka klokken 11, manglede mit kørekort).
Det føltes ikke som om politifotografen tog et billede, men nærmere som om han forsøgte at skyde med en riffel mod mig. Jeg blev holdt af to andre betjente, mens det pågik.
Well ind i politi-vognen, ud på Amager Politistation Hørhusvej 7, sat i en seks kvadratmeter stor celle i cirka 18 timer, sammen med fem andre fra et fristed for hjemløse der hedder Gaderummet.
Klokken cirka 5 søndag morgen, blev vi kørt til Tårnby Politistation, Kamillevej, og sat i en seks kvadratmeter stor celle - nu var vi ti i en celle, nogle af de unge drenge var syge, og en hostede som havde han tuberkulose, andre slog nogle forfærdelige prutter, sokker lugtede.
Jeg sagde: 'Det minder mig om Guantanamo, som vi alle er anholdt uden grund, og ikke får nogen informationer.'
Ukendt betjent i celledøren svarede: 'I er da ikke blevet slået endnu.'