Vi tilslutter os den landsdækkende kampagne for et nej til de indgåede resultater. Det kan gøres meget bedre
fra Murersvendenes Brancheklub, Århus
Bestyrelsen i Murersvendenes Brancheklub i Århus har behandlet de indgåede forlig på vores overenskomstområde.
Forventningen blandt medlemmerne har været, at i en situation, hvor beskæftigelsen har været god (arbejdsgiverne klynker dagligt om manglende arbejdskraft) og hvor enhver kan se og høre, at arbejdsgiverne tjener penge som aldrig før, da var forventningen også, at det var nu, at der skulle penge på bordet.
Hvornår skulle det ellers være?
Derfor er det med stor skuffelse, at vi nu ser, at forventningerne ikke er blevet indfriet.
Hvor er de ekstraordinære lønforbedringer blevet af? Hvor er lærlingenes væsentlige lønforbedringer blevet af? Hvor er det berettigede krav om ekstra feriebetaling blevet af?
Et væsentligt krav fra medlemmerne har også været at få indført bestemmelser i overenskomsten, som vil forhindre arbejdsgiverne i at få arbejdet udført af underentreprenører, såvel danske som udenlandske, som ikke overholder overenskomstens forpligtigelser. Heller ikke her er der opnået resultater.
Vi står i en situation, hvor mulighederne aldrig har været bedre for at skabe gode resultater. Vi kan konstatere at disse muligheder desværre ikke er blevet benyttet.
Vi vil fra bestyrelsens side sige nej til de indgåede forlig.
Vi tilslutter os den landsdækkende kampagne for et nej til de indgåede resultater.
Det kan gøres meget bedre.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278