Der er ikke bare tale om en intensivering af politiundertrykkelsen. Der er sket et kvalitativt skifte i anvendelsen af politimagt og politiets autoritet, med hjemmel i den nye politilov

af Jens Henneberg Andersen, medlem af Kommunistisk Parti
Den 1. marts blev Ungdomshuset på Nørrebro i København, ryddet af den danske anti-terrorpolitistyrke AKS. Resultatet har været uro, demonstrationer og sammenstød mellem aktivister og politi. 700 personer har været arresterede og næsten 200 varetægtsfængslet fra 14 til 27 dage. Adskillige af de arresterede og fængslede aktivister er mindreårige.
Den intense og kritiske situation er skabt af det politiske flertal i Københavns Borgerrepræsentation med Socialdemokraterne og Ritt Bjerregaard i spidsen.

Ungdomshuset
Ungdomshuset har fungeret som et progressivt, alternativt kulturelt og socialt center i 25 år. Bygningen har ikke været anvendt som 'almindelige bz-boliger', som nogen medier har rapporteret. Ungdomshuset har været domineret af bz-bevægelsen og det såkaldt 'autonome miljø', men har været brugt og støttet af meget bredere dele af det progressive ungdomsmiljø.
Forsvaret af Ungdomshuset er ikke en sag, der udelukkende er fokuseret på en enkelt bygning.
Det er en kamp for retten til at skabe en alternativ kultur og for at opretholde lokalsamfundenes mangfoldighed og energi. Det er en kamp mod normalisering og kommercialisering af den progressive og folkelige kultur.
De nuværende mobiliseringer rummer potentialet til politisk skoling og radikalisering af en hel generation af unge aktivister, og for at alliere politiske grupperinger og sociale miljøer, der normalt har lidt eller ingen kontakt med hinanden. Mobiliseringerne vokser i størrelse og omfang, og deltagelsen rækker langt ud over brugerne af Ungdomshusets rækker.

Historien
Bygningen, der husede Ungdomshuset på Jagtvej 69, har en lang og rig historie. Den blev rejst i 1897 af de københavnske fagforeninger som Folkets Hus, finansieret af ekstraordinære tillæg til fagforeningskontingentet. I flere årtier var bygningen et center for arbejderklassekultur og politiske aktiviteter.
I 1910 dannede bygningen ramme for II. Internationales Kongres og for Kvindernes 2. Internationale Kongres. Ved denne lejlighed udråbte Clara Zetkin Kvindernes Internationale Kampdag og blandt talerne var markante revolutionære som Vladimir Lenin og Rosa Luxemburg.
I 1950`erne forlod fagbevægelsen bygningen, der blev overtaget af Københavns Kommune.
Bygningen blev overdraget til aktivister fra bz-bevægelsen i 1982, som en gave fra Københavns Kommune. Bz`erne begyndte straks at udvikle et alternativt kulturelt og social center baseret på selvbestemmelse og konsensusdemokrati.
I 2001 solgte Københavns Kommune bygningen til en virksomhed, der viste sig at være kontrolleret af den højreorienterede og fundamentalistiske kristne sekt Faderhuset. Efter flere års retssager besluttede landsretten i september 2006, at Ungdomshuset skulle forlade bygningen. Rydningsdatoen blev sat til 14. december.
Efter landsrettens afgørelse har der været utallige demonstrationer og protester. Ungdomshuset på Jagtvej 69 blev ryddet 1. marts. Bygningen blev revet ned under politibeskyttelse 5.- 6. marts.

Sammenstødene
Siden rydningen af Ungdomshuset har tusinder af mennesker samlet sig og demonstreret i protester til støtte for Ungdomshuset. Nogle af demonstrationerne er endt i de værste sammenstød mellem aktivister og politi siden 1993. Uroen er en kombination af politisk motiverede konfrontationer og handlinger, der alene er baseret på vrede, frustration og afmagt.
I årevis har aktivisterne forsøgt at igangsætte en dialog om Ungdomshusets fremtid, men alle tiltag blev ignoreret. Først efter en stor demonstration 14. december og voldsomme gadekampe 16. december, begyndte en dialog mellem Ungdomshusets brugere og overborgmesterens kontor. De unge godtog at forlade bygningen på Jagtvej 69, hvis kommunen stillede et nyt hus til rådighed, der kunne rumme de samme aktiviteter.
Selv dagen før rydningen af Ungdomshuset, mødtes repræsentanter fra Ungdomshuset med repræsentanter fra overborgmesterens kontor. Det er åbenlyst, at overborgmesterens kontor har forhandlet på skrømt, og at forhandlingerne alene var en skinmanøvre for at mislede medierne og offentligheden.
Det politiske flertal i Københavns Borgerrepræsentation, anført af Socialdemokraterne, er direkte ansvarlige for de voldelige konfrontationer. Det var et politisk valg at sætte politistyrker til at rydde Ungdomshuset, og dermed anvende volden som løsning på et socialt og kulturelt problem.

Repressionen
Protester og demonstrationer er blevet mødt med massiv undertrykkelse, overgreb og overvågning: Massearrestationer, præventive anholdelser, vilkårlige kropsvisitationer, aggressiv taktik mod demonstranter og hyppig og overdrevet brug af tåregas, pansrede køretøjer og knipler. Der har været politiransagninger uden dommerkendelser i private boliger og hos politiske organisationer. Politiet har indhentet pansrede køretøjer fra politistyrkerne i Sverige og Holland, og udstyret dem med danske nummerplader.
Af de 700 anholdte er næsten 200 blevet varetægtsfængslet. Retshandlingerne har været kendetegnet ved en betænkelig mangel på konkret bevisførelse fra anklagemyndighedens side og en fuldstændig tilsidesættelse af normale juridiske og retslige procedurer.
Der er ikke bare tale om en intensivering af politiundertrykkelsen. Der er sket et kvalitativt skifte i anvendelsen af politimagt og politiets autoritet, med hjemmel i den nye politilov og under indtryk af lovgivning der oprindeligt blev fremsat som anti-terrorlove. De demokratiske rettigheders status er alvorligt truede og de langsigtede konsekvenser er meget foruroligende.

Kampen
Rydningen og nedrivningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 er ikke bare et brutalt angreb mod den progressive ungdomskultur i Danmark, men også et brutalt angreb på den danske og internationale arbejderklasses kulturarv.
Hvis angrebene skal stoppes, må vi udvikle de nuværende mobiliseringer, der på sigt kan udvikles til at blive en slagfærdig social og politiske bevægelse, med potentialet til at vinde kulturkampen.
Det er i borgerlighedens interesse at splitte og opdele de mange protester i en legitim og illegitim del, så de kan jage en kile ind i det sammenhold, der netop nu etableres på gader, stræder og pladser i København.
Gennem massemedierne kræver de ansvarlige politikere, at aktivister tager afstand fra volden og politiets talsmænd mere end antyder, at alle protester er bølleoptøjer og at demonstrationer ikke er en del af den demokratiske værktøjskasse.
Vi skal selvsagt ikke tage afstand til andet end politikernes manipulationer og politiets mange overgreb. Som aktivister skal vi stå fast og stå sammen. Hærværket på Christianshavns Gymnasium og afbrændingen af cykler er beklagelige. Det var ikke sket, hvis politikerne havde udvist den ansvarlighed, de nu selv anklager aktivisterne for at mangle.
Når kampklædt politi rydder demonstrationer med pansrede køretøjer i forreste linje, er det en hensynsløs og ekstremt aggressiv taktik, til fare for alle demonstranters liv og førlighed. Det er ikke bare forståeligt at nogen vælger at forsvare sig, det er fuldt ud legitimt.
De nuværende mobiliseringer er en konstruktiv og nyskabende udvikling, der indtil videre er samlet om to åbenlyse krav: Løsladelse af alle varetægtsfængslede aktivister og en bygning der kan rumme Ungdomshusets aktiviteter nu!
Foran os ligger valget mellem et samfund baseret på mangfoldighed og deltagelsesdemokrati eller den topstyrede og ensrettede politistat. Det bliver spændende at se hvordan denne ekstra dimension inddrages i mobiliseringerne. Kampen handler om meget mere end et hus.