10 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kommentar til rygernes parti

Kommentar til rygernes parti

Fredag, 16. marts, 2007, 00:00:00

Det måtte jo komme. Rygterne om et ¤¤rygerparti¤¤

af Annette Wium, Risskov
Med min viden, der desværre endnu ikke er almindelig anerkendt i samfundet, om at afhængighed af hvad som helst, det være sig mad, spil, piller, tobak, alkohol og så videre, er en ganske almindelig og normal sygdom, om end en fæl en af slagsen, hvor netop benægtelsen af at være syg, er det sikreste symptom på sygdommen, ja så burde jeg have ventet det.
Afhængighed af cigaretter har en anelse mere skjulte kendetegn, men giver på sigt ligeså dræbende fysiske og psykiske mén som alkoholisme, og dertil en, om muligt, stærkere benægtelse af skaderne både på rygeren selv og på de pårørende, end hos selv de mest benægtende alkoholikere i 'Brixtofte-kategorien'; og tillige en generelt større aggressivitet.
Så det måtte jo komme, at deres sygdoms raseri slap ud, når man nu ad lovens vej forsøger at forhindre dem i at fortsætte med at ødelægge andres liv og helbred med deres røg.
Lyt til de ædru alkoholikere fra blandt andet Minnesotakuren, der fortæller, at de var omvandrende landminer, da de drak, og at de ikke 'hyggede sig'. Lyt ikke til benægterne, der siger, 'gid du ville prøve at drikke sammen med mig, så ville du bedre forstå mig'. Gys!
De mener det så godt, i deres afmægtige længsel efter at være 'normale', om ikke på anden måde så ved at gøre os, endnu frie folk, til slaver af stoffet, som de selv er. Det var faktisk det filmen 'Bodysnatchers' handlede om. Men det var der vist ingen, der opdagede dengang.
Skrækscenariet er jo, hvis de benægtende røgafhængige og alkoholikere slår sig sammen - krydret med et par 'psykopatiske chefer', og måske en berygtet præst eller to fra DF? Og de så bliver den nye 'tunge på vægtskålen' i dansk politik, og måske igen tillader spritkørsel!
Nå, vi håber det var en optakt til første april. Lad os nyde vores nyvundne ret til et røgfrit liv. Og lad os gerne lave skrappe restriktioner for børn og unges mulighed for at få fat i stoffer af enhver art. Det vil for eksempel også sige sukker.
Men for øvrigt mener jeg samtidig, at alle stoffer skal gives fri. Det er på tide at slå to fluer med et smæk, nemlig at kaste formynderiet overbord og tro på menneskets egen vilje og evne til at overleve, og derved samtidigt få frigjort de mange milliarder vi har så hårdt brug for, hvis vi skal nå at sikre fremtidens børn og slægter ordentlig uddannelse og et bedre miljø, end vi har i dag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. mar. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp