Der er mange enkeltpersoner og små organisationer derude, der tror på en bedre verden, men ikke ved,hvordan det er muligt.
fra Tom Pivo
Til alle i Danmark der tænker anderledes end dem der i øjeblikket sidder tungt paa magten paa Christiansborg!
I kølvandet paa rydningen og nedrivningen af Ungdomshuset kan ingen være tilfredse med den måde situationen er blevet håndteret på. Hverken fra politiets side eller alle dem der handler i total og forståelig afmagt over at have mistet et fristed af den kaliber.
Det er paa tide, at alle vi der ønsker en omfordeling af magten i Danmark står sammen. En omfordeling af magten som alle borgere kan være bedre tjent med. En magtfordeling hvor det rent faktisk er muligt at blive hørt, også selvom man ikke tilhører de midtersøgende, borgerlige såvel som socialdemokratiske, kapitalistiske og materialistiske partier.
Det er nu, i lyset af den sidste tids aktivitet, at alle os paa venstrefløjen står sammen paa tværs af mindre ideologiske kontroverser. For lad os indse at det vi alle ønsker lige nu, socialister såvel som kommunister, anarkister såvel som anarko-syndikalister, trotskister såvel som marxister, er et samfund, hvor man ikke bliver anholdt, fordi man har en bestemt sms-besked paa sin mobiltelefon.
Et samfund hvor det er muligt at gå paa gaden uden at blive anholdt, for ikke at se ud som det borgerlige 'etablerede' samfund. Et samfund hvor unge ikke bliver slået med knipler, fordi de deltager i en fredelig demonstration med synspunkter, som er modstridende med dem, der sidder paa magtens. Et samfund hvor ingen bliver sat i fængsel paa baggrund af anklager, som politiet finder på ud af den blå luft.
Det er paa tide, at vi i fællesskab viser alle borgere i Danmark, at der er noget galt her. Det er paa tide at åbne øjnene paa dem, der kan gøre en forskel, men ikke har brug for den, og vise dem at verden, som den ser ud i dag, ikke er rosenrød og velkommen for alle, men kun for dem der har råd til den velfærd vi priser sa højt. Det er paa tide, at åbne øjnene paa dem, der har brug for en ændring i verden, og vise dem at det er muligt.
Saa længe vi hvisker i kor bliver vi hørt. Saa snart vi råber i kor, bliver vi forstået.
Dette er ikke et opråb til mere vold og ødelæggelse, det har vi allerede haft nok af, og alt vi har fået ud af det er mistet sympati og forståelse fra omverdenen.
Dette er et opråb til at stå sammen og vise ad fredelige veje, ved hjælp af de 'respekterede' medier som DR, der er Danmarks Radio ikke kun kapitalismens og materialismens radio, at en anden verden er mulig, og at der er mange der tror på den.
Der er mange enkeltpersoner og små organisationer derude, der tror på en bedre verden, men ikke ved, hvordan det er muligt, med saa faa der tænker som dem.
Lad os forene os under de samme interesser: Et Danmark med plads til alle.
Sammen er vi stærkest!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278