Regeringens opskrift på effektivisering handler først og fremmest om øget udlicitering og markedsgørelse

af Henrik Herløv Lund, medlem af Den Alternative Velfærdskommission
Med 'Kvalitetsreformen' forsøger regeringen imødegå utilfredshed med offentlige velfærdsserviceydelser ved at signalere handlekraft til at sikre velfærden. Men samtidig vil man fastholde skattestop og udgiftsloft og dermed den økonomiske udhuling af den offentlige sektor. Og herudover er det reelle indhold af kvalitetsreformen først og fremmest yderligere udlicitering og markedsregulering af den offentlige sektor.
Det er derfor vigtigt, at forholde sig til regeringens kvalitetsreform.
Regeringen forsøger at fremstille det, som om der ikke er råd og arbejdskraft til mere velfærd. Men med en fordobling af velstanden frem til 2040, kan der afses flere ressourcer til den offentlige sektor. Og tilgangen af arbejdskraft til det offentlige kan øges gennem bedre fastholdelse af nuværende offentligt ansatte; gennem geninddragelse på arbejdsmarkedet af dagpengemodtagere, aktiverede, kontanthjælpsmodtagere med mere; gennem bedre integration af indvandrere og efterkommere samt muligvis også gennem øget tilgang af uddannet arbejdskraft udefra.

Effektivisering
Men skal velfærden ikke blot fastholdes, men også forbedres, kræver det også en effektivisering af den offentlige sektor: Det kan ske gennem medarbejderdrevet udvikling som led i øget selvforvaltning.
Regeringens opskrift på effektivisering handler imidlertid først og fremmest om øget udlicitering og markedsgørelse. Samtidig vil man fortsætte med at udbrede private managementmetoder og den øgede markedslignende regulering i form af evalueringer, brugertilfredshedsundersøgelser, nationale tests med mere, som i de senere år har manifesteret sig som en stigende bureaukratisering af den offentlige sektor.
Heroverfor må fastholdes, at velfærdsopgaverne fortsat skal være fælles opgaver, der løses solidarisk af velfærdsstaten. Alternativet til kvalitetsreformen må bestå i styrket faglighed og bedre offentlig ledelse. I stedet for den voksende statslige detailstyring må lokalt selvstyre gennem kommunerne og reel bruger- og medarbejderindflydelse fastholdes.

Alternativer
Oppositionen i Folketinget såvel som fagbevægelsen har - helt rigtigt - set behovet for alternativer til kvalitetsreformen. Socialdemokratiet har rigtigt rejst spørgsmålet om behovet for flere ressourcer til offentlig velfærdsservice. De Radikale har i deres 'tillidsreform' rigtigt kritiseret den øgede stats- og detailstyring af kommuner og institutioner.
Men der er også svagheder ved modspillerne. For eksempel vil Socialdemokratiet give flere ressourcer til det offentlige men samtidig fastholde skattestoppet, selvom det netop er en af hovedårsagerne til udhulingen af velfærden hidtil. Mens de Radikale omvendt ikke forholder sig til spørgsmålet om flere ressourcer til den offentlige sektor, selvom det jo netop har været omdrejningspunktet for regeringens stigende stats- og detailstyring af den offentlige sektor de senere år.
Endelig forholder udspillet fra fagbevægelsen sig primært til de offentlige ansættes faglige interesser. Men udbredelsen af privatisering og markedsgørelse vil også påvirke de offentligt ansattes arbejdsvilkår dybt.
Der er således behov for en fortsat debat om indholdet af et modspil til kvalitetsreformen. Den Alternative Velfærdskommission har derfor besluttet at sætte kvalitetsreformen på dagsordenen for sit videre arbejde. Og som led heri er af økonom Henrik Herløv Lund et udarbejdet et debatoplæg: 'Alternativer til kvalitetsreformen - velfærd og kvalitet til alle'.