iPartiet Inuit Ataqatigiits politiske mål er i dag selvstændighed for Grønland. Partiet er med syv mandater det næststørste parti i Grønlands Landsting

af Enid Riemenschneider, medlem af Kommunistisk Partis internationale udvalg,
På grønlandsk initiativ mødtes i begyndelsen af marts i København repræsentanter for det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit (IA) med repræsentanter for Kommunistisk Parti. Det var fra IA partisekretær Manasse Berthelsen og partikonsulent Hansi Kreutzmann, som er sekretær for IA`s landstingsgruppe.
Partinavnet betyder 'menneskeligt fællesskab', hvilket angiver det socialistiske grundlag, partiet i sin tid blev stiftet på.
På mødet gjorde partierne rede for deres grundlag og politik, og her skal viderebringes den orientering, som IA gav Kommunistisk Parti.

IA`s mål og arbejde
IA`s politiske mål er i dag selvstændighed for Grønland. IA er med syv mandater det næststørste parti i Grønlands Landsting og er i landsstyre/regeringskoalition med partiet Siumut, der har ti mandater. Dermed har regeringskoalitionen flertal i Landstinget.
I arbejdet for sit mål har IA måttet sluge en del kameler, det vil sige medvirke til beslutninger, som dels har været upopulære, dels ikke kan ikke siges ganske at harmonere med partiets oprindelige linje.
De upopulære beslutninger, som IA har deltaget i, drejer sig om at forbedre Grønlands økonomi i mere selvbærende retning på vejen mod selvstændighed. Det man kan være i tvivl om, er ikke bestræbelsen, men metoderne.
En særlig slem anstødssten var afskaffelsen af enspris-systemet på energi, vand og varme. Enspris-systemet har lige siden kolonitiden især fungeret som en beskyttelse af bygderne - for eksempel som en beskyttelse mod affolkning, dersom levekårene skulle blive for ringe på de afsides liggende steder.
I forvejen har bygderne allerede længe mærket en faktisk prisforskel på andre forbrugsgoder, idet transportomkostningerne spiller ind.
Den 1.-3. juni skal der være landsmøde i IA, og der er spænding om landsmødets holdning til den førte politik.

Den fælles selvstyrekommission
Som baggrund for landsstyrets bestræbelser ligger dels egne ønsker, dels arbejdet i den dansk-grønlandske selvstyrekommission.
Den blev nedsat i 2004, efter at Grønlands Hjemmestyre til Danmark havde afleveret sin egen kommissionsbetænkning om øget selvstyre.
Den parlamentarisk sammensatte fælles-kommission forventes at aflevere sin betænkning i efteråret 2007.
IA har ikke alt for høje forventninger til resultatet af kommissionsarbejdet. Man forstår det, når man ser på kommissoriet. Her siges det udtrykkeligt som en overordnet målsætning for arbejdet, at der skal være overensstemmelse mellem rettigheder og pligter.
Det leder tanken hen dels på statsministerens 'noget-for-noget-princip', dels på Dansk Folkepartis holdning over for både grønlandske og færøske ønsker om mere selvstændighed, nemlig at så man må være forberedt på, at de danske bloktilskud bliver beskåret. De økonomiske aspekter optager en stor plads i kommissionsarbejdet.
En arbejdsgruppe under kommissionen vedrørende stats- og folkeretsspørgsmål har fastslået, at det grønlandske folk er et folk i folkerettens forstand med ret til selvbestemmelse. Alt andet lige - en besynderlig foreteelse, at et folk skal købe sine rettigheder for penge.

Råstofferne
Flere af sagforholdene vækker bekymring i IA. Et varmt emne har altid været råstofområdet. Det drejer sig om retten til den grønlandske undergrund (til de 'ikke-levende ressourcer').
Danmark hævder i kraft af rigsfællesskabet og med henvisning til den danske grundlov sin overhøjhed over Grønland. Derfor har man i hjemmestyrets tid indskrænket sig til at overlade administrationen af råstofområdet til Grønland.
Den seneste aftale på området bestemmer, at indtægter på op til 500 millioner kroner skal deles ligeligt mellem Grønland og Danmark, og at anvendelsen af indtægter over dette beløb afgøres ved lovgivning.
Nu har kommissionens arbejdsgruppe vedrørende ikke-levende ressourcer opstillet et regnestykke, der viser, at Danmark har større udgifter på området end Grønland. Blandt andet på den baggrund foreslås oprettelsen af en fond, der skal rumme både udgifter og indtægter på råstofområdet.
Det samarbejde, der desuden skitseres, kan meget vel vise sig at være mere strammende for Grønland end den gældende aftale.

Thulebasen
Manasse og Hansi beretter, at Grønland gik med til at opgradere Thule-basen imod en aftale om støtte til erhvervs- og uddannelsesområdet.
Desuden oprettedes direkte flyrute fra Grønland til Baltimore, og der er givet adgang til universiteter i USA for grønlandske studerende. Endelig blev der blev oprettet en Joint Committee.
Det er en fælles embedsmandskomité, som skal stå for udmøntning af aftalen om økonomisk og teknisk samarbejde, som var en del af den aftalepakke, der blev underskrevet af landsstyremedlem Josef Motzfeldt og udenrigsministrene Colin Powell og Per Stig Møller i august 2004.
IA anser aftalen for god, fordi den modvirker såvel den økonomiske som den den kulturelle afhængighed af Danmark.

forholdet til EU
IA nævner også forholdet til EU. Da Grønland forlod EF, blev der indgået en aftale om EF`s fiskeri ved Grønland, og den er løbende blevet fornyet.
Værdien af EU`s fiskeri ved Grønland svarer imidlertid ikke længere til kompensationsbeløbet, og differencen erlægges nu mere som betaling for selve retten til at fiske.
Som noget nyt blev der i forbindelse med fornyelsen af aftalen i 2006 indgået en partnerskabsaftale mellem EU og Grønland/Danmark. Aftalen skal behandles af Grønlands landsting den 25. april. Også EU skal ratificere aftalen, og det er så vidt vides endnu ikke sket.

ICC
Indsatsen for samarbejdet mellem inuit i hele det circumpolare område har altid været en mærkesag for IA, og partiet lægger stadig meget arbejde i denne opgave.
Det foregår inden for rammerne af Inuit Circumpolar Conference (ICC), en organisation der er optaget i FN-systemet. ICC deltager aktivt i det internationale arbejde for sine egne og andre oprindelige folks rettigheder.

Fortsat kontakt
Repræsentanterne for begge partier udtalte glæde og tilfredshed ved mødet, og det aftaltes, at vi fortsat vil stå i kontakt med hinanden og bistå hinanden, hvor vi kan.

Inuit Ataqatigiit - www.ia.gl