De seneste uger har vist, at løsningen ikke er at råbe mere normalisering og ensretning. Tværtimod - det er det, der er problemet

af Michael Bang Sørensen, Stevnsgade København
København skal som moderne storby være i stand til at rumme mangfoldighed og modkulturer - og derfor også brugerstyrede ungdomshuse. Det kræver dialog, politisk vilje og velvillighed fra lokalmiljøet. Her er en portion lokal velvillighed.
Stevnsgade Skole har flere gange været på tale som nyt ungdomshus. Og hver gang har medierne været i stand til at skabe en forståelse af, at beboerne i gaden per definition er imod et ungdomshus. Det er jeg ærgerlig over. For sådan er det ikke kun.
Når jeg har talt med naboer og genboer er det tydeligt, at mange er positive, og gerne vil have et ungdomshus i gaden. Og det gælder for både børnefamilier, forretningsdrivende, unge og gamle.
Med helikopter i luften, lukkede daginstitutioner og rappe politibiler i gaden, har mange ytret deres velvillighed, trodset mediebilledet og budt et ungdomshus velkommen i lokalmiljøet.
Jeg mener, at de holdninger er væsentlige at gøre opmærksom på for at skabe et nuanceret og komplekst billede af virkeligheden.
Tidligere har en repræsentant fra en andelsforening i Stevnsgade sagt, at 'de unge' vil være malplaceret i Stevnsgade, fordi de vil blive totalt omringet af normale mennesker, der bor i normale huse.
Jeg ved ikke, om alle i Stevnsgade er 'normale', eller hvad der i det hele taget definerer normalitet. Det er også ligegyldigt, for selvfølgelig skal og kan Nørrebro fortsat give plads til forskellighed.
De seneste uger har vist, at løsningen ikke er at råbe mere normalisering og ensretning. Tværtimod - det er det, der er problemet.