Ligemeget hvor, hvornår eller hvordan så er I - Dansk Politi - de første, der ankommer, følger gerne med i røg og damp og er altid de sidste, der går hjem
tale af Anne-Marie Helger
Det er på høje tid, at vi, i form af flidspræmien 'den gyldne knippel', saluterer nogle af vores mest trofaste medaktivister, nemlig det danske politikorps.
Vi har i stor velbehag bemæket, at det danske politikorps trofast møder talstærkt op til ethvert arrangement eller aktion, vi afholder.
Ligemeget hvor, hvornår eller hvordan så er I de første, der ankommer, følger gerne med i røg og damp og er altid de sidste, der går hjem.
I har ligeledes altid forstået at holde gejsten oppe, har altid sørget for festlig lyd og lys og deler hjertens gerne ud af kørelejlighed og husly med fuld forplejning til trætte medaktivister.
Som om det ikke skulle være nok, har I, spøjse spøgefugle, aldrig været bleg for at tage en farlig gang gas på hele København, når festivihederne er på sit højeste.
Vi syntes yderligere, at det er kanon, at I, politiet, sammen med en lille håndfuld aktivister, har taget initiativ til at besætte Vestre Fængsel. Vi ser det som et muligt nyt ungdomshus.
Så hermed en stor anerkendelse af, at det danske politi må være og er den største og mest trofaste støtte, vi glade aktivister kan få.
Vi siger derfor et voldsomt stort tak til det ganske danske politi for at være med til at udvikle modkulturens kropskunst i form af nye typer tatoveringer, de såkaldte blå mærker og blødende huller og rifter. Det skal nok blive en trend.
Med politiet ved sin side holder man sig i fysisk god form, og vi byder derfor gerne op til dans omkring lejrbålet ved de næste kærkomne lejligheder.
DF69 det folkelige 69 - Et frisk pust over landet.
Vi overrækker altså den kære Flemse, den gyldne knippel til ham og alle hans aktive venner, der evig og altid vil stå kampklædte for at tage imod os, ved en hver demo, reclaim eller aktion, vi måtte afholde.
Med deres faderlige omsorg og støtte lærer vi diciplinen at udholde smerte, hvilket altid er en god ting at kunne. De har dertil altid en lille sjov kommentar med på vejen. Det folkelige 69 længe leve hip hip hurra!
DF69 det folkelige 69 - Et frisk pust over landet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278