11 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nej til Berlin-erklæringen

Nej til Berlin-erklæringen

Tirsdag, 27. marts, 2007, 00:00:00

EU`s ledere mødtes i Berlin den 24. og 25. marts for at fejre EU`s 50-årsdag - men det kan ikke siges tydeligt nok: Der er ikke noget at fejre! I 50 år har man opbygget en elitær union, der gradvist fratager medlemslandene deres nationale selvbestemmelsesret

fra Kommunistisk Parti
I 50 år har man udhulet demokratiet og forringet mulighederne for solidarisk og kollektiv velfærd. Igennem 50 år har lobbyisterne fra de store koncerner gennemført en dagsorden, hvor hensynet til profit og fri bevægelighed står over hensynet til almindelige menneskers rettigheder.
EU`s ledere forventes at udsende en politisk erklæring om europæiske værdier og EU`s fremtidsplaner. Af udkastet til denne fremgår det, at 'Vi, borgerne i Den Europæiske Union, er forenet til vor fordel'.
Kommunistisk Parti anser det ikke som en fordel, at EU undergraver de danske overenskomster, og underminerer velfærden. Vi kan ikke se det som en fordel, når EU vil opruste og kaste sig ud i militære eventyr. Vi har ikke brug for at EU's hensyn til varernes fri bevægelighed går forud for fornuftige miljømæssige og sundhedsmæssige regler. Og ikke mindst vender vi os stærkt imod forsøget på at tromle en forfatning igennem - en forfatning, der allerede er forkastet med det franske non og det hollandske nee.
Kommunistisk Parti står fast på, at vi ønsker Danmark ud af EU. Vi vil gøre vores for at bekæmpe angreb på velfærd og demokrati fra monopolernes EU. Derfor vil vi nøje følge planerne om at genoplive forfatningen. Vi afviser at acceptere, at forfatningen vedtages uden folkeafstemning, og vi deltager i den kommende kamp om et klart og markant nej til mere union.

Vedtaget på landsledelsesmøde 24. marts.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. mar. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp