10 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Forsvar rettighederne

Forsvar rettighederne

Onsdag, 28. marts, 2007, 00:00:00

I mere end 100 år har den danske model (hvor arbejdsmarkedets parter aftaler løn- og arbejdsforhold gennem forhandling af overenskomster), været et kendetegn for Danmark

fra 3F Hotel & Restauration
Fagbevægelsens rettigheder og udviklingen af velfærden hænger nøje sammen. Det danske velfærdssystem skyldes i høj grad en aktiv fagbevægelsen.
For fagbevægelsen har ikke bare forhandlingsretten, men især organisations- og konfliktretten været central, for at tilkæmpe og forsvare lønmodtagernes rettigheder gennem tiderne.
Fratages fagbevægelsen disse rettigheder er forudsætningen for den danske model også forsvundet. Derfor er det med bekymring at vi ser, at fagbevægelsens rettigheder nu sættes under alvorligt pres.
Vi tænker ikke alene på de politiske domme som den såkaldte menneskerettighedsdomstol har afsagt hvor kollektive rettigheder og aftaleretten fuldstændig tilsidesættes. Også to sager som verserer ved EF-domstolen kan blive afgørende for fagbevægelsens fremtid. Det er den svenske Lavelsag og den finske Vikinglinesag, som begge omhandler konfliktretten.
Men også EU-kommissionens stadig mere markante udspil som for eksempel det såkaldte havnedirektiv og servicedirektiv kræver, at fagbevægelsen siger klart fra mod udviklingen.
Kapitalens og arbejdskraftens frie bevægelighed i EU udgør en ganske alvorlig trussel imod fagbevægelsens rettigheder. Hvis fagbevægelsen ikke siger fra overfor de direktiver og forslag, vil det undergrave den danske model og fagbevægelsens solidaritet.
Derfor bør fagbevægelsen, uanset hvilken grundholdning man har til EU, markere sig klart imod alle de skridt som truer fagbevægelsens frie organisering, konflikt og forhandlingsret.

Vedtaget på generalforsamling 20. marts.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. mar. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp