Den danske velfærd afvikles på trods af, at der aldrig er blevet skabt så mange værdier i samfundet som tilfældet er i dag
fra 3F Hotel & Restauration
Flere tusinde af de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere får halveret deres bistand og trues med at gøres boligløse, imens nogle af de største danske virksomheder og multinationale selskaber ikke betaler så meget som en flad femøre i skat, på trods af deres million- eller endda milliardoverskud.
Dette er bare et udtryk for, hvordan den danske velfærd afvikles på trods af, at der aldrig er blevet skabt så mange værdier i samfundet som tilfældet er i dag. Vi siger nej til denne udvikling. Nu må man tage pengene der hvor de er, og ikke blive ved med at forarme dem som har mindst.
Vi ser frem til, ikke bare en ny regering, men et politisk kursskifte, hvis bærende principper er udviklingen af den kollektive velfærd gennem en progressiv omfordeling af de samfundsmæssige skabte værdier.
Vi ser regeringens annoncerede 'kvalitetsreform' som endnu et skridt i ødelæggelse af den kollektive velfærd, hvor mange skal have endnu mindre og få meget mere.
Vi ønsker mere offentlig velfærd gennem en oprustning af de offentlige budgetter. Vi siger nej til privatisering og udlicitering af offentlige velfærdsydelser.
Samtidig skal vi opfordre såvel LO som oppositionen i Folketinget til ikke at indgå i forhandlinger om regeringens udspil for 'kvalitetsreform'. Der er ikke brug for mudrede og uigennemskuelige forlig, der alene vil blive brugt af regeringen til at sminke deres nedskæringer.
Tværtimod er der brug for, at der bliver formuleret klare principielle forslag til udviklingen af velfærden som viser, at hvis der er politisk vilje, er det også muligt at styrke velfærden for det overvældende flertal af befolkningen.
Vedtaget på generalforsamling 20. marts
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278