11 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ny faglig profil

Ny faglig profil

Fredag, 30. marts, 2007, 00:00:00

Byggefagenes Samvirke vil skabe selvorganisering på arbejdspladserne.

Organisering, organisering, organisering - både af danske svende og af migranter. Det var et af temaerne, da Byggefagenes Samvirke holdt årsmøde den 14. marts.
I en artikel i Byggefagenes Nyhedsbrev fremhæver fagforeningen erfaringerne fra Askholm-byggeriet på Sydhavnen.
På byggeriet gik pladsens ca. 80 håndværkere fra alle faggrupper sammen for at få en indmeldelse af en gruppe russisk-tyske gulvstøbere i 3F.
Det blev på en måde et kerneeksempel på, hvordan organiseringen af udenlandske kolleger kan gribes an af folk direkte på arbejdspladsen, mener Byggefagenes formand, Anders Olesen.
Han ser gerne at denne sag - med en høj grad af aktiviteter på pladsen - sætter en standard for det faglige arbejde fremover.
- Vi er nødt til konkret at kigge på den fagforeningsmodel, vi har. I vid udstrækning er det i dag fagforeningerne, der tager ud på arbejdspladserne og er med til at løse problemerne, mange gange også at finde dem, siger han til BS Nyhedsbrev.
- Svaret på det er, at langt flere bliver valgt som tillidsfolk, så vi får opbygget klubber, og så tillidsfolkene og medlemmerne selv lokaliserer problemerne og er med til konkret at løse dem.
For at styrke arbejdet vil Samvirket nu igangsætte kursusaktivitet, blandt andet i samarbejde med LO Storkøbenhavn.
- Forhåbentlig vil de initiativer føre til en generel debat i fagbevægelsen om at gå fra en 'servicemodel', hvor medlemmerne bliver betjent, og til 'organiseringsmodellen', hvor de er en del af løsningen, siger Anders Olesen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. mar. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp