Hvad fanden foregår der i korpset, når granvoksne politifolk med slet skjulte hentydninger truer vores børn med vold og voldtægt?

fra Martin Lindblom, redaktør
Til politidirektør Hanne Bech Hansen
Jeg skriver til dig, fordi vi engang i december mødtes på dit kontor til en snak om Ungdomshuset, og hvad der kunne gøres for at trappe situationen ned i forbindelse med den forventede rydning af ejendommen.
Både før under og efter mødet har du påpeget, at en del af ansvaret lå hos forældrene til de børn, der eventuelt vælger at gå på gaden, fordi vi som forældre burde gøre en større indsats for at opdrage vores unger til at opføre sig ordentligt.
Det er ingen hemmelighed, at jeg som tidligere bz`er har haft overordentligt dårlige erfaringer med politiet - men jeg har skam også gjort meget ud af ikke at overføre disse negative oplevelser til mine børn. Tværtimod har jeg altid sørget for at indgyde dem tillid til politiet, så de ikke skulle føle angst eller ubehag ved at henvende sig til en betjent, hvis de skulle få brug for det.
I forbindelse med rydningen af Ungdomshuset fik en gruppe af dine betjente undergravet denne del af min opdragelse godt og grundigt, og det er derfor jeg nu skriver til dig, for jeg kan i dagspressen se, at jeg bestemt ikke er den eneste, der mildest talt er forbløffet over politiets opførsel i gaderne.

Trusler mod børn
Jeg og min familie bor på Nørrebro, og min søn på 13 år, bevæger sig derfor hjemmevant rundt i kvarteret. Torsdag den 1. marts, da Ungdomshuset blev ryddet, var han sammen med to jævnaldrende venner på vej hjemad, men ganske fornuftigt undgik de Nørrebrogade, hvor der dagen igennem var optøjer og sammenstød.
Ved 20-21 tiden går de ad Guldbergsgade med retning mod Skt. Hans Torv, og passeres - ikke overraskende - af flere politivogne. Da de skal krydse Meinungsgade, holder de pænt tilbage for en mandskabsvogn, der drejer om hjørnet. Men deres høflighed bliver bestemt ikke belønnet.
Vognen standser og en gruppe civilklædte betjente stige ud. Alle tre bliver beordret til at stille sig med ansigtet ind mod husmuren med armene spredt ud, hvorefter de bliver visiteret. Da politiet finder to spraydåser i deres lommer, anklages de straks for al graffitihærværk i området, og så er det, at filmen knækker for de pågældende betjente!
Ifølge min 13-årige dreng - som er af et roligt og nøgternt sind - får børnene følgende besked:
'I skal passe på, at I ikke bliver anholdt, for der ikke mere plads i ungdomsafdelingerne, så derfor bliver det nok Vestre Fængsel. Der er ikke rart at overnatte, for der er pædofile og voldelige og skumle typer'.
Drengene, der ikke har gjort noget som helst forkert, gennes derefter ind i vognen, hvor de tvinges til at sidde på gulvet mellem hinandens ben, mens de bliver kørt hjem til den enes forældre.

Foragt for politiet
Nu er det så, jeg må spørge dig, Hanne:
Hvad fanden foregår der i korpset, når granvoksne politifolk med slet skjulte hentydninger truer vores børn med vold og voldtægt?
Hvordan i alverden har I forestillet jer, at vi som forældre skal have den mindste chance for at opdrage vores børn til at have respekt for politiet og alle de andre ting, I har krævet i denne forbindelse, når politifolk på fem minutter får revet alt, hvad der ligner respekt for ordensmagten i stumper og stykker?
Tro ikke at jeg i denne forbindelse brugte energi på at tale min søn til 'fornuft'. Jo, jeg fik da sagt, at det jo ikke er alle betjente, der er sådan og bla bla, men jeg lagde ikke skjul på min utrolige vrede over så beskidt og uanstændig opførsel, som den han berettede om.
Takket være de civilklædte i Guldbergsgade (enkelte brodne kar får jeg nu helt sikkert at vide), er politiet nu blevet en form for modstander for disse unge drenge. Tillykke med det - en ny generation med foragt for politiet er på vej.
Jeg forstår ikke, at politiets ledelse ikke slår langt hårdere ned på de efterhånden utallige eksempler på hån, provokationer, ydmygelser og vold, som er blevet dokumenteret i den seneste tid. Svaret er bare den sædvanlige gamle sang om, 'sådan gør vi bestemt ikke i politiet' - men det gør I altså!
Hvis du ikke kan styre dine underordnede, skal du i hvert fald ikke bede mig om at styre mine børn!