Det er herudover uforståeligt og uacceptabelt, at Grafisk Arbejdsgiverforening og Danske Mediers Arbejdsgiverforening afviser realitetsforhandlinger om funktionæroverenskomsterne
fra HK/Privat - It, Medie & Kommunikation
De sundhedsskadelige virkninger af skifteholdsarbejde er velkendte. Alligevel fastholder de grafiske arbejdsgivere stædigt 'Herning-kendelsen', der giver grafiske arbejdere længere arbejdstid end øvrige skifteholdsarbejdere.
Denne stædighed - kombineret med arbejdsgivernes øvrige mangel på imødekommenhed overfor skifteholdsarbejdernes krav - kan vi kun opfatte som en bevidst spillen hasard med deres ansattes liv og helbred.
Det er herudover uforståeligt og uacceptabelt, at Grafisk Arbejdsgiverforening og Danske Mediers Arbejdsgiverforening afviser realitetsforhandlinger om funktionæroverenskomsterne. De grafiske funktionærer har et betydeligt efterslæb, blandt andet hvad angår fridage, pensionsindbetalinger og betaling i forbindelse med barselsorlov.
Vi skal på det kraftigste opfordre til, at de grafiske arbejdsgivere under forligsmandens medvirken indgår i reelle forhandlinger og imødekommer vores medlemmers krav på såvel timeløns- som funktionærområdet.
Vedtaget 29. marts af bestyrelsen
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278