Enhed har i Cuba været nøglen til at mobilisere styrke til at afvise USA`s fjendtlighed og skabe udvikling trods blokaden. Tanken om enhed deles af mennesker i Latinamerika

af Sven-Erik Simonsen, formand for Dansk-Cubansk Forening
Solidaritet med Cuba handler om kamp for en bedre verden.
Ved de 'sociale fora', som samler tusindvis af aktive mennesker globalt, regionalt og nationalt, er solidaritet med Cuba altid nærværende - og altid i en kombination, hvor viljen til at forsvare Cuba mod USA`s og EU`s trusler og sanktioner er i centrum; men i centrum er også Cuba som udtryk for en anden vej end den nyliberale, der koster så mange liv og så stor ulighed
En anden verden er mulig! Sådan lyder overskriften over de sociale fora. Cuba demonstrerer det og kæmper for det hjemme og ude.
Intet land i verden yder en humanitær udviklingshjælp til verdens fattige, som Cuba gør. I hvert fald ikke målt i forhold til indbyggertal og økonomi. Næppe heller målt i faktiske resultater.

Politisk vilje
Cuba viser, at det ikke er økonomisk styrke, som afgør mulighederne for at skabe en bedre verden. Det er politisk vilje. Denne politiske vilje eksisterer i ringe grad i de rige lande, og her overskygges den helt af disse landes imperialistiske politik, hvis hovedmålsætning er at sikre tilgangen af billige råstoffer, energi og arbejdskraft. Det er en målsætning, som i disse år fører til brutale krige, og som holder flertallet af verdens lande fast i permanent underudvikling.
Men denne vilje eksisterer i Cuba, som investerer den menneskelige kapital, som den cubanske revolution har skabt, i fattige lande i Latinamerika, Afrika og Asien.
I stadig bredere kredse er det kendt, at Cuba sender læger i hundredvis til katastrofeområder og lærere, læger og teknikere til underudviklede lande for at fremme social udvikling. Tilsvarende uddanner Cuba tusindvis af unge fra fattige lande (samt fattige unge fra USA) på sine læreanstalter.
Cuba påkalder sig dermed imperialismens had - og samtidig også respekt og kærlighed blandt verdens fattige millioner.
Det giver sig mange forskellige udtryk. Klarest ved den årlige afstemning i FN`s generalforsamling, hvor USA`s blokade mod Cuba bliver fordømt. I november 2006 stemte 183 lande for den cubanske resolution, der henstiller til USA at hæve blokaden. Traditionen tro stemte kun fire lande imod; nemlig USA, Israel, Marshall-øerne og Palau.

Enhed
I efteråret 2006 var Cuba vært for et topmøde for De Alliancefri Lande. Ved den lejlighed overtog Cuba formandskabet for bevægelsen, som samler 116 af verdens lande. Det er Cubas erklærede bestræbelse at styrke den alliancefri bevægelses handlekraft og enhed, så den kan spille en vigtig rolle i verden. Bevægelsen omfatter over halvdelen af alle lande.
Enhed har hjemme i Cuba været nøglen til at mobilisere styrke til at afvise USA`s fjendtlighed og skabe udvikling trods blokaden.
Tanken om enhed deles af mennesker i Latinamerika. Frihedshelten fra kampen mod den spanske kolonimagt, Simon Bolivar, formulerede drømmen om et frit og forenet Latinamerika. Denne idé er mere levende i dag end nogensinde.
Venezuela under præsident Hugo Chávez, Bolivia under Evo Morales og Nicaragua under Daniel Ortega erklærer sammen med Cuba en bevidst bolivariansk politik.
Venstrebølgen i Latinamerika, som den kaldes, omfatter imidlertid flere lande og et stort potentiale for social, økonomisk og politisk udvikling: Brasilien, Argentina, Uruguay, Chile og senest Ecuador med præsident Rafael Correa.
Denne udvikling bidrager Cuba til og den nyder Cuba godt af.
ALBA-samarbejdet udvikler sig i hurtigt tempo som et menneskeligt alternativ til USA`s nyliberale og nykoloniale planer (FTAA/ALCA), som blev afvist på et Amerika-topmøde i Argentina i juli 2006.
ALBA - Det Bolivarianske Alternativ for Amerika - bygger på samarbejde og solidaritet, man bidrager med det man har og nyder godt af det, som andre bidrager med.
Ikke overraskende vækker denne udvikling modstand fra USA.
Bush-regeringen forsøger at vælte regeringen i Venezuela, forsøger at presse den nye præsident i Bolivia, forsøgte uden held at forhindre, at Sandinisterne igen kom til magten i Nicaragua osv.
Blokaden mod Cuba fastholdes og udvides. Blandt andet ved at Washington - desværre med nogen held - forsøger at påtvinge andre lande sin blokade mod Cuba.
Vi kender det fra Danmark, hvor Radiometer og Sabroe bliver opkøbt af amerikansk kapital og derefter stopper sin handel med Cuba.

Dollars til at fremme sult
Blokaden skal gøre det svært for Cuba at sikre vækst og udvikling og dermed skabe frustration, splittelse og politisk opposition i Cuba.
Denne splittelse og opposition næres desuden af en målrettet plan, som finansieres med mindst 80 millioner dollars - over en halv milliard kroner!.
Denne plan for 'Assistance til et Frit Cuba', som man kalder det i Washington, er i strid med international lov og intet mindre end en krigserklæring! der er blot ikke officielt sat dato på, hvornår den militære del sættes i værk.
Planen består af to dele, en offentlig kendt og en hemmelig.
Den offentligt kendte afsætter midler til at opbygge en 5. kolonne i Cuba, finansierer radio- og tv-stationer, som sender kontrarevolutionær radio og tv til Cuba. Den organiserer en overgangsadministration i Cuba 'efter Fidel' med amerikaneren Caleb McCarry som guvernør og planen afsætter midler til at få EU/Europa til at sanktionere og boykotte Cuba.
I Europa er regeringerne i Tjekkiet, Polen, Sverige og Holland aktivt på USA`s hold. I mange andre lande er der en vis modstand mod USA`s aggressive planer, men mest er modstanden kendetegnet af passivitet! Som i Danmark, hvor man stemmer mod blokaden, men lever med at danske virksomheder som Radiometer og Sabroe bøjer sig for den.

USA`s pres på EU
USA øger for tiden presset på Europa - herunder Danmark - for at isolere Cuba politisk, økonomisk, kulturelt, ja på alle måder. Med den nuværende regerings følgagtighed over for Washington kan Danmark hurtigt tilslutte sig de fire tidligere nævnte lande. Derfor er det vigtigt at udvide solidariteten mest muligt - hurtigst muligt; blandt politiske partier og ikke mindst i fagbevægelsen samt i fredsbevægelsen, blandt solidaritetsorganisationer og ved at nå de almindelige danskere så meget som muligt med informationer og appeller om at stille op for Cubas ret til at eksistere på egne betingelser.
EU har vedtaget (men foreløbigt suspenderet) en række diplomatiske sanktioner mod Cuba. Dem deltager Danmark i. For at hæve sanktionerne og for at gå i dialog med den cubanske regering om samarbejde, handel og investeringer kræver EU at Cuba løslader de såkaldte politiske fanger. Det er personer som under retssager er dømt for at være USA`s betalte agenter i Cuba. Når der er samtaler mellem Cuba og EU om officielt besøg i Cuba af politikere og ledende embedsmænd kræver EU-landene adgang til at mødes med disse landsforrædere og deres pseudo-organisationer på lige fod med cubanske politikere og regeringsmedlemmer. Det afviser Cuba kategorisk.

General for 5. kolonne
USA`s nøgleperson i de beskidte manøvrer mod Cuba er Caleb McCarry, som tournerer i Europa og resten af verden for at vinde støtte til USAÔs fjendtlighed mod Cuba. Udenrigsministeren har svaret på et spørgsmål fra Enhedslistens Rune Lund og erklæret, at ingen danske regeringsrepræsentanter har mødtes med McCarry, hverken i Danmark eller i udlandet. Det er vigtigt at holde et vågent øje med Caleb McCarry. Den mand er på USA`s vegne ude i et illegalt ærinde, der er i strid med FN-pagtens pålæg til alle medlemslande om ikke at blande sig i andre landes indre anliggender.
Det er solidaritetsbevægelsens vigtigste opgave at kæmpe mod USA`s blokade, Bush`s plan og dens iværksættelse fra Europa.
Bush`s plan for 'Assistance til et Frit Cuba' har som nævnt også en hemmelig del. Den kender vi af gode grunde ikke, men den er naturligvis mere aggressiv og ulovlig end det vi kender, og må derfor handle om terror mod Cuba og militær indgriben.
Der er brug for at alle demokratiske mennesker og organisationer står sammen om at modarbejde og afvise disse trusler mod Cuba, og forsvarer cubanernes ret til selv at bestemme i deres land.