Arbejderen åbner indirekte op for, at hvis retten havde fundet procedurerne omkring bevismaterialet o.k., så var en domfældelse og straf i orden

af Arne Lennartz, København
Kan dansk jura eller almindelige juridiske principper gøres gældende overfor PFLP, FARC, Hamas med flere - blot fordi de af USA er sat på en terrorliste, som EU har tilsluttet sig?
Og selv om de kunne, betyder det så, at de pågældende organisationer faktisk er terroristiske, som vi opfatter det, og det derfor kunne være rimeligt at straffe dem, der har forbindelse med dem?
Det er de to principielle spørgsmål, som alle progressive må vedblive at holde fast i, når 'anti-terrrorloven' søges anvendt, som det var tilfældet gennem anklagerne mod foreningen al-Aqsa for at have støttet Hamas økonomisk.
Og Arbejderen ser ud til at være faldet lige igennem. I dækningen af domsafsigelsen jubles over frikendelsen, hvis præmisser var 1) at der ikke var fundet beviser på de anklagedes brøde og personlige involvering og 2) at det fremlagte bevismateriale ikke kunne betragtes som fyldestgørende, da det var baseret på blandt andet tilståelser og domme ved israelske militærdomstole og på basis af dokumenter, fremskaffet ved ransagninger i ulovligt besatte områder.
Jeg kender ikke de nærmere domspræmisser fra andet end dagspressen, men heraf fremgår det ret tydeligt, at havde Israel ikke modsat sig, at for eksempel enkelte israelske soldater og politifolk kunne indkaldes som vidner for at belyse ransagninger og beslaglæggelser - så kunne dommen havde fået et andet udfald.

Alarmklokker
Her burde alarmklokkerne ringe, for så kunne det, som Arbejderen triumferende kalder ugyldige 'beviser fra bananstater', måske alligevel have fået retskraft. Det vigtigste er imidlertid, at Arbejderen helt glemmer, om man overhovedet med nogen gyldighed kan kalde Hamas terroristisk og støtte til den for strafbar.
Arbejderen åbner således indirekte op for, at hvis retten havde fundet procedurerne omkring bevismaterialet o.k. - eller hvis al-Aqsa folkene selv havde erkendt at have støttet Hamas - så var en domfældelse og straf i orden.
Foreningen Oprør og dens nu anklagede talsmand, Patrick Mac Manus, erkender netop åbent at have ydet støtte til PFLP og FARC. Drivkraften bag Oprør er lige præcis at anfægte USA`s og dets proselytters selvudnævnte 'kamp mod terrorismen' og hele dens juridiske, økonomiske, politiske og menneskeretslige grundlag - og blandt andet rejse spørgsmålet: Terrorisme eller frihedskamp? Og her må man sige, at der er tale om en ren tilståelsessag, hvis man godtager præmisserne.
Og dét er lige præcis, hvad også lederartiklen gør under rubrikken 'En befriende dom' (Arbejderen den 29.marts), idet man opløftet hævder, at 'der med dommen er trukket en streg i sandet. Det er vi ikke forvænt med i disse år'.

Ingen hjælp
Selv om sagsforløbet og dommen af andre, ikke-belyste årsager, kan vise sig at besværliggøre domfældelse i andre 'anti-terror'-sager, er det derfor aldeles usandt, at de domspræmisser, som Arbejderen henholder sig til, kan hjælpe Oprør eller Fighters and Lovers, sådan som lederen påstår.
Selv om det danske retsvæsen måske ikke vil godtage materiale fra en 'bananstat' som Colombia, så ændrer det intet, hvis terrorlisten af retsvæsenet opfattes som en juridisk gyldig kriminalisering af FARC og støtte til den.
Det forekommer mig, at Arbejderen i denne sag uforvarende har ladet sig trække rundt ved næsen - og er gået med på at diskutere på præmisser, som man egentlig godt véd, at man ikke kan forsvare.
Det er en typisk faldgrube, at når platformen for diskussionen forrykkes af borgerlig lovgivning eller retorik, så kan man komme til at hoppe med. Det er vist dét, man i originalt marxistisk sprogbrug kalder at blive offer for legalisme. Derfor min opfordring: Hold hjertet varmet, men hovedet koldt!

Svar
Tak for kommentaren til vores artikler. Vi er grundlæggende set enige i kritikken.
Redaktionen