En storkonflikt er en skole i faglig kamp og den vil øge bevidstheden om betydningen af de kollektive overenskomster

af Søren Becher
Den 30. april har vi afstemningsresultatet på forligsmandens mæglingsforslag. Hvis det bliver et nej har vi storkonflikt fem dage efter, det vil sige fra lørdag den 5. maj. Bliver det et ja er overenskomsterne fornyet med de aftaler, der er omfattet af mæglingsforslaget.
Urafstemningen gælder mæglingsforslaget som helhed og ikke blot de enkelte aftaler, som forbund eller brancher har opnået ved forhandlingsbordet. Det er helheden, der stemmes om. Og den helhed er ikke god nok. Den giver for lidt på lønnen til de lavestlønnede, for lidt til skifteholdsarbejderne, for lidt ferieforbedring, for lidt på pensionen og for lidt til ungarbejderne og lærlingene.
Selvom nogle områder, for eksempel indenfor byggeriet, har opnået hæderlige resultater, så er det ikke disse resultater der er i spil. Det er mæglingsforslagets helhed der er i spil og grundlaget for at nedstemme det bygger på solidariteten i fagbevægelsen efter devisen: Én for alle og alle for én.
Erfaringerne fra storkonflikterne i 80`erne og 90`erne viser netop, at arbejdsgiverne bliver mere `forhandlingsparate` når de bringes i nærkontakt med arbejdernes kampvilje. Efter de store konflikter i 80`erne og 90`erne oplevede vi mærkbare indrømmelser ved de efterfølgende overenskomstforhandlinger.

Aktiv storkonflikt.
Et nej til mæglingsforslaget vil åbne for en storkonflikt - og dermed bane vejen for et bedre overenskomstresultat til fagbevægelsens medlemmer.
Men en storkonflikt vil også have stor betydning for organiseringen af mange nye medlemmer. Den vil i praksis forklare, og især over for mange unge arbejdere, hvorfor det er vigtigt at være fagligt organiseret. En storkonflikt er derfor en skole i faglig kamp og den vil øge bevidstheden om betydningen af de kollektive overenskomster.
Men storkonflikten vil også spille en rolle i kampen mod den borgerlige regering. De kollektive overenskomster udgør grundlaget for velfærdssamfundet. Kampen for forbedringer af de kollektive overenskomster er også en kamp for velfærdssamfundets udvikling og overlevelse. En storkonflikt er derfor forbundet med politisk kamp for solidaritet i samfundet imod borgerlig egoisme, liberalisme og nedbrydning af de kollektive velfærdsordninger.
For at være effektiv skal en storkonflikt bygge på aktivitet blandt fagbevægelsens almindelige medlemmer. En aktiv storkonflikt betyder, at medlemmerne spiller den afgørende rolle, giver konflikten styrke, forhindre strejkebryderi, gør blokaderne effektive og så videre.

Kampen for et nej.
Nu handler der først og fremmest om at få et nej til mæglingsforslaget gennem oplysning og agitation på arbejdspladserne. Og det er unægtelig noget op af bakke med forligsmandslovens udemokratiske afstemningsregler og med LO toppens forkromede og helt ukritiske anbefaling af et dårligt mæglingsforslag.
Nu er det medlemmers tur til at tale. Og det er vigtigt at så mange som muligt deltager i afstemningen ikke mindst for demokratiets skyld.

Søren Becher er medlem af fagligt udvalg i Kommunistisk Parti