12 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mere normalisering

Mere normalisering

Fredag, 20. april, 2007, 00:00:00

Regeringen fører krig mod anderledes tænkende. Indenrigsminister Thor Pedersen afviser nye forhandlinger for Christiania og vil hermed gennemtrumfe Christiania loven uden om christianitterne

Mere normalisering fra Borgergruppen for Ungdomshuset
Borgergruppen for Ungdomshuset, der var aktive omkring bevarelsen af det daværende Ungdomshus på Jagtvej 69 og fortsat kæmper for et nyt Ungdomshus, er fortørnede over Thor Pedersens udtalelser.
Med udgangspunkt i vores erfaringer fra konflikten omkring Ungdomshuset er konflikten mellem borgere og politikere nu rykket et niveau op fra kommunalt til statsligt regi.
Vi på Nørrebro oplevede i marts måned, hvordan antiterrorkorps og kampklædte betjente forvandlede vores bydel til en politistat. Alt dette kun fordi en gruppe unge mennesker siden 1982 havde fået og skabt et kulturelt frirum, de var glade for og ville forsvare.
Christiania har ydet et vægtigt bidrag til det alternative København siden 1971 og er kendt ude i det ganske land og resten af verden som en fristad.
Christiania har gennem årene haft sine op og nedture, men har altid på bedste vis og i demokratisk ånd løst sine problemer. Det må efterhånden gå op for flertallet i Danmark, at ledende politikere er ude i en ideologisk krigsførelse, som har til formål at kvæle og undertrykke al alternativ aktivitet og mangfoldighed.
Det er på tide, at flere kommer op af sofaerne og ud på gaderne for at demonstrere mod knægtelsen af vore rettigheder som borgere. Ellers er vi alvorligt bekymrede for, at København igen vil blive skueplads for politistatsmetoder og gadekampe.
Er det et samfund vi kan være bekendt?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. apr. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp