12 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nej til EU-plan mod Cuba

Nej til EU-plan mod Cuba

Tirsdag, 24. april, 2007, 00:00:00

Cuba er et stolt, uafhængigt og suverænt land, hvis fremtid hverken kan eller skal besluttes i USA eller i EU

fra Nordeuropæisk møde om Solidaritet med Cuba
Undertegnede organisationer henstiller på det kraftigste til Den Europæiske Union om at lægge afstand til den politik med blokade og sanktioner, som USA praktiserer, og som krænker Cubas suverænitet og ret til selvbestemmelse.
Vi kræver, at EU afviser den 'mellem- og langsigtede strategi vedrørende Cuba', som er lagt frem af bestemte kræfter på rådsniveau i EU. I stedet for bør EU`s medlemslande og deres allierede tage del i en respektfuld dialog med Cuba og opgive den miskrediterede 'fælles holdning'.
Vi fordømmer den aggressive holdning blandt visse af EU`s nye medlemslande som Tjekkiet og Polen, der i samarbejde med organisationer finansieret af USA - som ICDC - åbenlyst følger USA`s dagsorden og interesser ved at forfølge Cuba og Venezuela.
Vi er stærke modstandere af USA`s planer, som omfattende er blevet præsenteret med dokumentet fra 'Kommissionen for Assistance til et Frit Cuba', også kendt som Bush-planen. Bush-planen handler om administrationen af Cuba, efter at USA har genkoloniseret landet! Planen lægger op til at gøre en ende på Cubas velfærd samt landets politiske og økonomiske system. Planen omfatter også en hemmelig del, som tænkeligt handler om brug af militær magt og andre midler, som strider mod international lov.
Vi kræver, at de hemmelige kapitler offentliggøres. Hvis den aggressive plan, som ventes fremlagt på det kommende EU-topmøde, vedtages, vil det være første gang, at man i samarbejde med USA lægger en fælles strategi for at destabilisere et andet suverænt land i verden.
Vi tager kraftigt afstand fra planen om at løslade den internationale terrorist, Luis Posada Carriles, mod kaution, sådan som det er besluttet af en føderal dommer i Texas under tvivlsomme omstændigheder.
Denne dommers kendelse bekræfter USA`s dobbeltmoral i 'krigen mod terror'. Blandt mange kriminelle handlinger er Posada Carriles kendt for at stå bag angreb mod cubanske hoteller i slutningen af 1990`erne og bombningen af et civilt Cubana-fly under flyvningen i 1976, og dermed massemord på alle 73 ombordværende.
Den Europæiske Union bør ikke på nogen måde bidrage til den nordamerikanske regerings planer rettet mod Cuba. Isolation af Cuba, afbrydelse af kulturel udveksling og gennemførelse af diplomatiske sanktioner har intet at gøre med demokrati eller forsvar for menneskerettigheder.
Cuba er et stolt, uafhængigt og suverænt land, hvis fremtid hverken kan eller skal besluttes i USA eller i EU. Kun det cubanske folk har ret til at tage beslutninger om Cubas fremtid, hvilket de må gøre på grundlag af nationens egen historie og udvikling - og uden udenlandsk indblanding.

Vedtaget i Helsinki den 15. april af Free the Miami Five, Ireland; Cuba Support Group, Ireland; Cuba Solidarity Campaign, Storbritannien; Cubaforeningen, Norge; Svensk-Kubanska Föreningen, Sverige; Komitén Frige de Fem, Sverige; Island-Cuba Venskabsforening; Finsk-Cubansk Venskabsforening; Venskabsforeningen med Cuba i Estland; Komitéen Nej til terror - frigiv de 5, Danmark og Dansk-Cubansk Forening.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. apr. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp