Hvis du har fået denne avis stukket i hånden i dag, hører du sikkert ikke til Arbejderens faste læserskare. Måske skulle du overveje at blive det
af Birthe Sørensen, ansvarshavende redaktør
Arbejderen er i dag det eneste dagblad med rødder i arbejderbevægelsen.
Arbejderen er en holdningsavis, og det lægger vi ikke skjul på. Vi støtter modstanden imod Fogh-regeringen og opbygningen af et alternativ til den nyliberale politik. Vi støtter at fagbevægelsen udvikler sig til en kamporganisation, som går forrest i kampen for velfærdssamfundet.
Arbejderen skrives til alle, som ønsker at være med til at skabe forandring. Vi støtter folkenes kamp i andre lande og følger med spænding udviklingen i Latinamerika. Vi ser Cuba som et inspirerende eksempel på et socialistisk land og er solidarisk med landets kamp mod USA`s ulovlige afpresning.
Arbejderen er en fredelig avis. Vi er imod krigen i Irak. Vi kræver de danske tropper hjem - fra Irak og Afghanistan og hvor de ellers befinder sig. Vi er imod Danmarks tætte alliance med USA og dets forsøg på at være politibetjent overalt i verden.
Arbejderen dækker ikke kun dagens begivenheder. Vi går også bag om tingene. Vi analyserer udviklingen og tager stilling. Vi giver også plads til de store emner. Debatten om den marxistiske og kommunistiske teori i dag og den historiske udvikling i ind- og udland.
Arbejderen leverer ikke kun svar. Vi ønsker også at skabe debat, hvor alle naturligvis ikke kan være enige. Vi ser debatten som en inspirationskilde til de udfordringer og kampe, mange mennesker står i lige nu.
Arbejderen udkommer fem gange om ugen med et dagligt oplag på godt 2000. Vi får, som alle andre aviser, statstilskud til distribution. Tidligere blev tilskuddet givet direkte til Post Danmark, men 1. januar blev reglerne ændret. Det har gjort det vanskeligere at være en lille avis. Vi skal som minimum fastholde vores nuværende abonnementstal for at få tilskud.
Synes du også det er vigtigt at der eksisterer en alternativ presse og en avis som dagbladet Arbejderen?
Tegn et abonnement. Send en mail til abonnement@arbejderen.dk.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278