Endnu en gang har vi fået bekræftet, at der er langt fra toppen af fagbevægelsen til medlemmerne på arbejdspladserne

fra Kommunistisk Partis faglige udvalg
Det blev et ja til forhandlernes fornyelse af OK 2007. Et lille ja med en lav stemmeprocent. Og sammenkædningsreglerne sørger for, at nej`et i det største forbund 3F ikke respekteres.
Endnu en gang har vi fået bekræftet, at der er langt fra toppen af fagbevægelsen til medlemmerne på arbejdspladserne.
Fagtoppen har udvist stor loyalitet over for regering, folketing, betalingsbalance og erhvervsliv og ringe loyalitet over for de medlemmer, som betaler deres løn.
Det svækker fagbevægelsens troværdighed, at den ikke har kunnet fravriste kapitalen en del af dens store profit. De faglige ledere har ikke ønsket at bruge strejkevåbenet, som er den indbyggede sorteper i forhold til at opnå det resultat, som medlemmerne har ønsket. De undskylder det med, at vi opnåede det maksimale, og regeringen vil jo bare gribe ind, hvis vi strejker.
Fagbevægelsen kunne have mobiliseret til en konflikt, der ville vende sig mod både kapital og regering. For der er stor utilfredshed med fordelingen af goderne i samfundet og med nedbrydningen af den offentlige velfærd. En utilfredshed, der hober sig op, og som kunne være udløst. Men fagtoppen valgte det modsatte.
Forligsinstitutionens udemokratiske regler understøtter denne manglende vilje til mobilisering.
Den lave stemmeprocent udtrykker den manglende mobilisering. En mangel på interesse for den organisation, vi er en del af. Mange har følt, at det hele er besluttet på forhånd, så det kan jo være ligegyldigt. Det enkelte medlem har ikke følelsen af at gøre en forskel. Det er et fælles problem, for alle der ønsker en stærk og kæmpende enhedsfagbevægelse.
Forbundsledelsen i 3F har lidt et markant nederlag. Forbundsformanden har pralet med det historiske 'resultat'. De har brugt medlemmernes penge på store ja-annoncer i lokalbladene. På trods af alt dette sagde to ud af tre nej til resultatet.
Alle bør læse skriften på væggen og forstå, at medlemmerne ønsker en anden linje end den førte. De ønsker en organisation, som vil forsvare arbejderklassens værdier: solidaritet, kollektivitet og velfærd.