Københavns Kommune vil udlicitere Tolke- formidlingen. Forslaget behandles i morgen i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Op til mødet har tolkene sendt dette brev

fra Lotte Rørtoft-Madsen, social og medicinsk tolk fra Handelshøjskolen, København og Nina Hamerik, cand.ling.merc., statsautoriseret translatør og tolk
Til medlemmerne af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at de 133 tolke, der i dag er tilknyttet Københavns Kommunes Tolkeformidling, synes det er en endda meget dårlig ide at sende Tolkeformidlingen i udbud hos ekstern aktør.
I det følgende notat vil vi gennemgå nogle hovedargumenter.
Borgerbetjening og retssikkerhed: I forvaltningens indstilling til BIU-møde den 1. marts vedrørende udlægning af Tolkeformidlingen til ekstern aktør fremgår det, at 'dette kan ske med tilstrækkelig sikkerhed for stabile tolkeydelser af høj kvalitet'.
Det er ikke vores opfattelse. Tværtimod er det vores opfattelse, at borgerbetjeningen risikerer at lide stor skade.
Ligeledes bringes vore nydanske medborgeres retssikkerhed, således som den er beskrevet i Justitsministeriets vejledning vedrørende Forvaltningslovens §7 stk. 1 og i den nordiske sprogkonventions artikel 3, i fare.
Lidt forhistorie: I Danmark er 8,6 procent af befolkningen af anden etnisk herkomst og har derfor et andet modersmål end dansk. Mange af disse mennesker har ydermere ikke et modersmål, der er baseret på det latinske alfabet og har dermed relativt svært ved at tilegne sig det danske sprog, både mundtligt og skriftligt.
For 40 år siden, da Danmark i vid udstrækning hentede gæstearbejdere til landet, eller fremmedarbejdere, som det dengang hed, var der ikke tradition for at tilbyde danskundervisning. Et sådant tilbud blev først lovforankret langt senere, nemlig i forbindelse med indførelsen af den nye integrationslov i januar 1999.
Dette betyder, at vi i dagens Danmark har en stor gruppe borgere, der - når de skal i kontakt med de danske myndigheder, herunder social- og sundhedsvæsenet - har brug for kvalificeret tolkebistand.
Der bør kun benyttes professionelle tolke: Problemet er blot, i dag som tidligere, at udbuddet af professionelle og dermed kvalificerede tolke ikke er tilstrækkeligt stort.
For at være kvalificeret til at arbejde som tolk i Danmark skal man inden for de såkaldte hovedsprog, engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk og russisk, have en beskikkelse som translatør og tolk. Kommer man derimod fra en etnisk minoritetsgruppe, kan man i mange tilfælde gå direkte ind fra gaden og tilmelde sig et af de mange tolkebureauer, der efterhånden findes overalt i landet.
Der eksisterer nemlig ingen national tolkeautorisation.
Med den indstilling til tolkens arbejds- og ansvarsområde skal og må det ofte gå galt, og det gør det så sandelig også. Der er mange eksempler på fejltolkninger i det danske samfund. Den ældste er nok den om 'jernmangel', der blev til 'hjernemangel lig med hjernesvind'.
Men der er langt flere og nyere eksempler end denne klassiker. Nederst i dette brev er anført et ganske lille udvalg af disse eksempler.
Når man har med personer af anden etnisk herkomst at gøre, må man sikre sig i alle ender og kanter, idet viderebringelse af budskaber fra vores kultur til en anden, ofte meget fjerntliggende kultur er meget krævende. Hertil kommer, at dansk ikke netop er det nemmeste sprog i verden. Kvalitet kan kun sikres gennem krav om uddannelse på et vist akademisk niveau.
Dette krav opfylder Københavns Kommune.
I dag findes der ikke en egentlig tolkeuddannelse. Til gengæld findes der mange ikke-kompetencegivende kurser, der afholdes for det offentliges penge, men som ikke sikrer et tilstrækkeligt kvalifikationsniveau. Det er imidlertid lykkedes Tolkeformidlingen at tilknytte tolke, der har gennemgået tidligere eksisterende godkendte uddannelser.
Tolkebehovet falder ikke: Der er ikke blevet mindre brug for tolkning i de senere år. Siden 1999 har antallet af bestillinger formidlet via Tolkeformidlingen ligget stabilt og svinget på mellem 10.700 og 12.500 om året.
I dag er antallet af mennesker, der i København omfattes af integrationsloven ikke faldende, men derimod svagt stigende.
Ligeledes må det påpeges, at den primære gruppe (den 'gamle' indvandrergruppe) er stabil, da det ikke kan forventes, at den lærer mere dansk, end er tilfældet i dag. Det største pres ligger på sprog som tyrkisk, arabisk, urdu og somali.
Denne gruppe vil i de kommende år i stigende grad benytte pleje- og plejehjemssektoren, hvilket Københavns Kommune da også noterer sig i sin integrationspolitik, der i forhold til indsatsen på ældreområdet noterer, at hvor 'det er nødvendigt, skal personalet på plejehjem opkvalificeres, og der skal gøres mere brug af tolke eller ansættes personale der kan tale de ældres sprog'.
Samtidig må vi pege på, at med det stigende fokus på integrationspolitiske tiltag, vil der fremover formentlig skulle lægges mere vægt på kommunikationen med de etniske minoriteter. Det er jo netop blandt de nydanskere, der i dag ikke kan dansk, at der er størst integrationsbehov.
I den forbindelse er det værd at notere, at en række af de tolke der i dag er tilknyttet Tolkeformidlingen også er kvalificeret - og benyttes - til skriftlige oversættelser af målrettet materiale til forskellige nydanske grupper.
Tolkeformidlingen har i realiteten samlet vigtig viden om kommunikation med etniske minoriteter, som kunne benyttes i langt større udstrækning.
Om Tolkeformidlingens tolke: Der er i dag knyttet 133 tolke til Tolkeformidlingen på freelance-basis. Tolkene dækker 57 sprog. De aflønnes på timebasis på baggrund af reelt udført arbejde.
Alle tolke har underskrevet en samarbejdsaftale, der udstikker et tolkeetisk kodeks, og som regulerer arbejdsforholdene. I forbindelse med den seneste revision af aftalen er der gjort et stort stykke arbejde for at trimme aftaleforholdene for at komme ressourcespild til livs.
Tolkene udtrykker stor loyalitet over for Tolkeformidlingen og dermed kommunen. Af BIF`s indstilling til BIU-møde den 1. marts vedrørende udlægning af Tolkeformidlingen til ekstern aktør fremgår det, at det 'vurderes at være realistisk, at man ved et udbud til private aktører vil kunne opnå en timepris alt inklusiv på ikke over 300 kroner. per tolketime. Det svarer til en besparelse på cirka 93 kroner per formidling.'
Vi skal ikke her gå ind i detaljerede økonomiske beregninger, men blot pege på det faktum, at private tolkebureauer skal hente et overskud hjem af deres arbejde. En mindskelse af timeprisen vil således betyde forringede lønforhold for tolkene.
Denne kendsgerning og ikke mindst tolkenes faglige stolthed, der afholder os fra at blive identificeret med useriøse tolkebureauer i gråzonen af arbejdsmarkedet, indebærer, at kommunen ved en udlægning til ekstern aktør ikke kan regne med, at denne gruppe højt kvalificerede tolke så at sige 'følger med over' i privat regi.
Vi skal her erindre om, at tolkene på et stormøde den 2. april udtalte, at med en udlægning til ekstern aktør vil de formentlig ikke se sig i stand til at servicere kommunen fremover.
Eksempel Ishøj og Århus: Ishøj og Århus Kommune kan sammenlignes med København, når det handler om etnisk sammensætning. Hvordan løser de spørgsmålet om at stille kvalificeret og tilstrækkelig tolkebistand til rådighed for borgerne?
For godt et års tid siden udliciterede Ishøj Kommune tolkearbejdet. I dag har kommunen måttet afbryde kontrakten med det pågældende firma før dens udløb på grund af massiv utilfredshed. Der blev fremfør klager som:
Meget dårlig kvalitet hos tolkene, man kunne ikke forstå det dansk de talte. Tolkene havde ingen erfaring, de blandede sig i sagsbehandlingen, og borgerne klagede over, at de kun fik tolket et resume af det sagte. Mange gange udeblev tolken fra mødet. Derfor blev samarbejdet vanskeliggjort i sagerne, og sagsbehandlingstiden voksede. Derudover kunne man ikke få dækket sit tolkebehov, og meget ofte kunne der ikke skaffes tolke til møderne.
I Århus Kommune findes en kommunal Tolkeservice a la Tolkeformidlingen. Den tilbyder tolkning på 35 sprog til kommunale opgaver. Her har eksterne aktører ved flere lejligheder budt ind på tolkeopgaven, og alle tilbud er behandlet seriøst. Ingen af dem har imidlertid kunnet honorere de krav, som kommunen har opstillet.
De eksterne aktører har eksempelvis ikke været i stand til at dække efterspørgslen efter tolke, ligesom tolkning på 'små sprog' ikke kunne tilgodeses.
Erfaringerne fra de to kommuner får således alle advarselslamper til at lyse.
Større administrative byrder: Vi skal i øvrigt henvise til, at den daværende Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning i 2002 behandlede et tilsvarende forslag om udlicitering, som blev afvist. Forvaltningen påpegede dengang, at det ville have store administrative konsekvenser for brugerne at overgå til anvendelse af private tolkebureauer.
Det blev blandt andet påpeget, at der 'som følge af kapacitetsbehovet formentlig skulle anvendes flere forskellige tolkebureauer for at dække efterspørgslen med deraf følgende forskellige administrative procedurer i forhold til det enkelte bureau, samt det administrative arbejde der ligger i eventuelt at skulle kontakte flere bureauer for at skaffe tolk' (FAU 231/2002 J.nr. 231/2002, maj 2002).
Som tolke tilslutter vi os denne bekymring. Desuden kan vi påpege, at en række 'små sprog', som Tolkeformidlingen i dag via sin kapacitet er i stand til at dække, ikke vil kunne dækkes af private bureauer. Vi kan oplyse, at Tolkeformidlingen i dag dækker hele 89 procent af alle henvendelser om tolkning (2006-tal).
Slutbemærkninger: Af notat fra BIF af 22.03.2007 (dok.nr.: 2007-91061) fremgår det, at en udlægning af tolkeopgaverne til private aktører vil medføre en besparelse på knap 0,4 millioner kroner i 2008. Det er vores opfattelse, at de negative konsekvenser slet ikke kan retfærdiggøre en sådan forventet besparelse. På både kort- og mellemlang sigt er der en betydelig risiko for, at besparelsen vil vende sig til ekstra udgifter på grund af et stigende antal om-tolkninger og afbødning af skadevirkninger ved fejltolkninger. Også de ekstra administrative byrder kan hurtigt æde en besparelse op.
Til slut skal vi efterlyse, hvilken stilling Integrationsrådet har taget i denne sag, idet det hidtil ikke er fremgået.

Udarbejdet på vegne af tolkene tilknyttet Tolkeformidlingen

Eksempler på fejltolkning

Til asyl-samtalen
Et somalisk ægtepar er til standardundersøgelser i forbindelse med deres ansøgning om asyl.
Det konstateres, at hele familien (to voksne og to børn) er HIV-positive.
De får tilbudt behandling, men møder efterfølgende ikke op på sygehuset, der kontakter familien via en tolk.
Under det iværksatte sygehusbesøg viser det sig, at familien ikke har forstået budskabet, idet den først anvendte tolk havde oversat HIV-positiv direkte til somali, hvilket medførte, at familien havde forstået, at den var rask.

På hospitalet
En kvinde er til undersøgelse på en øjenafdeling i forbindelse med en stæroperation. Lægen forklarer i detaljer, hvordan operationen foregår. Kvinden bliver meget fortørnet og forlader afdelingen i ophidset tilstand.
Lægen undrer sig og får kvinden tilbage i konsultationen et par dage senere med en ny - i dette tilfælde - kvalificeret tolk.
Forklaringen på kvindens harme viser sig at være, at den forrige tolk, en ung pige på 16 år fra et noget tvivlsomt tolkebureau, havde sagt til kvinden, at lægen ville fjerne hendes øje og i stedet give hende et glasøje.

I Skifteretten
En indvandrerkvinde udtrykte over for sundhedsplejersken, at hun ikke kunne begribe, hvorfor hendes mand ikke kom hjem.
Han havde været væk i mange dage, lige siden den dag, hvor de sammen havde været et sted henne, hvor 'man byttede ting'.
Det viste sig, at hun ikke havde forstået, at hun havde været i Skifteretten.

På hospitalet
En fransk-talende diabetiker på et stort københavnsk hospital havde fået en fejlagtig opfattelse af sin medicinering, fordi han ikke havde haft tolk med, men en bekendt, der talte noget dansk.
Ellers havde personalet i øvrigt forsøgt at kommunikere med ham på engelsk, et sprog han simpelt hen ikke forstod.
Det viste sig, at han på grund af den manglende tilstrækkeligt kvalificerede kommunikation fik koldbrand i sin højre fod, der endte med at blive amputeret lige under knæet.