¤¤Hvorfor er EU så forhippet på at gennemføre EPA (økonomiske partnerskabsaftaler) med de afrikanske lande? De understreger hele tiden, at det er til vores fordel; men når vi tøver, insisterer de¤¤

af Doris Kruckenberg, København
Sådan sagde en delegat fra Congo ved mødet, som Friends of the Earth holdt om 'Food Sovereignty' på World Social Forum i Nairobi i januar.
Temaet EPA fyldte meget på årets WSF, store og små kampagner imod disse 'frie' handelsaftaler pågår overalt i Afrika. Nye folkebevægelser er opstået på den konto; men det er jo bare folket som protesterer.
At EPA`erne vil gavne transnationale firmaer med base i europæiske lande, er klart, og at en lille afrikansk elite af mellemhandlere og vest-snobber vil blive rigere, er vel også klart. Men de 80 procent af Afrikas befolkning, der lever af jorden - deres sult vil kun bliver værre, for hvordan skulle de alle kunne levere varer, som EU vil have? En simpel udregning viser, at den slags emballage EU kræver, koster i stil med det, der spares på EPA`s toldfrihed.
At vores overskudsproduktion toldfrit kan udkonkurrere et fattigt lands egne varer, det er et ligeså enkelt regnestykke.
Med EPA-handelsaftalerne vil afrikanske småbønder i endnu højere grad end nu blive tvunget ind i byernes slumkvarterer, ligesom jorden i endnu højere grad vil blive udpint af monokulturer til de europæiske lavpris-markeder.
Jeg spørger: 'Er vi ikke snart mætte nok?' En kenyansk bondekvinde sagde: 'Hvad vi har brug for, er bare at få lov til at dyrke det, vi spiser - og spise det vi dyrker!'