Det er en stor misforståelse, at en offentlig virksomhed er mindre effektiv end en privat. Det er måske snarere modsat.

fra Ivan Ziegler, formand HK Nordjylland, Brian Andersen, sektorformand HK Kommunal Nordjylland og Ingelise Bender, konstituert sektorformand HK Stat Nordjylland
Til Anders Fogh Rasmussen
Det administrative arbejde ser ud til at være forsvundet fra debatten om en kvalitetsreform af offentlig service.
Vi er enige i, at kvalitet i ældrepleje, skoler, børnepasning og sygehuse er vigtig. Og medierne har da også fuld fokus på disse områder, der jo er befolket med rigtige, levende mennesker, som lider nød, når kvaliteten ikke er i orden. Her er der nemlig gode historier og billeder for medierne.
Administrationen er derimod mindre synlig, og vi er lidt bange for, at området bliver glemt. Der er jo ikke så mange billeder og menneske-historier i 'administration', selvom også dette område er befolket af rigtige, levende mennesker.
Det er nemlig HK`ere, der får den offentlige service til at hænge sammen og sikrer kontakten til borgerne. Hvis de ikke var der, ville brugerne i ældrepleje, skoler, børnepasning, sygehuse og det sociale system i høj grad kunne mærke det.
Administration opfattes ofte som noget internt; it, økonomi-, personale- og lønadministration. Det er forkert. Hvis konteringen af 'administration' blev ændret, så ren administration fik eet kontonummer og borgernær administration et andet, så ville man se, at offentlige virksomheder kun bruger omkring én procent af samtlige ansatte til ren administration. Det er mindre end private virksomheder.
Derfor er det en stor misforståelse, at en offentlig virksomhed er mindre effektiv end en privat. Det er måske snarere modsat.
Omkring 85 procent af offentligt administrativt personale arbejder med borgernær service. Lad os bare give nogle få eksempler:
Når familier kommer ud for sociale begivenheder, der kræver offentlig hjælp, eller når børn ulykkeligvis må tvangsfjernes, så er der HK-socialformidlere med i processen. Det er også HK`ere, der sørger for, at borgerne får deres boligsikring, sygedagpenge, kontanthjælp og andre ydelser korrekt og til tiden.
I sundhedsvæsenet er HK`ere en uundværlig arbejdsstyrke: På skoletandklinikkerne er HK`s klinikassistenter med til at fremme tandsundheden hos vores børn. Og på sygehuse og i lægepraksis er HK-lægesekretærerne nødvendige for en optimal, funktionel og professionel drift. Hvis læger og sygeplejesker skulle bruge deres tid på at skrive i stedet for at se patienter, behandle og pleje, ville det være en meget dårlig måde at udnytte ressourcerne på.
I undervisningssystemet er HK`s skolesekretærer en forudsætning for institutionernes drift. Og tillige en central brik i kontakten til elever og deres forældre.
HK`ere arbejder intenst med statslig, regional og kommunal erhvervsudvikling. Også i Nordjylland, hvor de blandt andet er med til at åbne døre for vores virksomheder i udlandet og er med til at hjælpe og støtte virksomheder, der ønsker at etablere sig hos os.
Det er også HK`ere, der - blandt andet som jobkonsulenter - arbejder for at opfylde regeringens og den enkelte borgers ønske om plads på arbejdsmarkedet. Og når nydanskere skal integreres, så gør HK`ere en brav indsats.
Skal administrationen fungere optimalt, handler det derfor meget om arbejdsvilkår. Er politikerne ikke opmærksomme på at forbedre arbejdsforholdene og fremme arbejdsglæden for administrativt personale, bliver konsekvensen, at ansatte søger væk, og at det er svært at tiltrække ny, kompetent arbejdskraft - særligt unge, som der er stort behov for i det offentlige.
Problemet er, at der gennem de seneste mange år er skåret ned på administration i det offentlige. Politikerne har tilsyneladende den opfattelse, at man kan erstatte levende mennesker med it. Efter vores opfattelse er det helt forkert. It er et redskab, der blot skal understøtte administrative arbejdsfunktioner.
Administration er at sammenligne med ledelse; og ledelse kan ikke erstattes af teknik.
Det er en stor misforståelse, hvis man tror, at de offentlige ledere ikke har de nødvendige uddannelser for at bestride deres job. De fleste ledere er fuldt på højde med lederne i det private erhvervsliv. Men det betyder ikke, at de ikke kan blive bedre.
Der er tre faktorer, der skal til: Flere penge til uddannelse, samme lønninger som i det private, og ikke mindst skal politikerne lade være med at blande sig i den daglige ledelse. Men politikerne skal naturligvis altid lytte til borgere og medarbejdere, inden beslutningerne tages. Derfor vil det også være en god idé at genindføre det kommunale selvstyre!
Det er også en misforståelse, at offentligt ansatte ikke har de nødvendige kompetencer. Mange offentligt ansatte har et højt uddannelsesniveau. De påtager sig et stort ansvar og lever op til de krav, borgerne stiller til faglighed og service.
Men offentlig ansatte arbejder jo i et politisk system, der ikke altid har de samme systematiske beslutningsprocesser, som en professionel bestyrelse i en privat virksomhed. Det kræver store evner til omstilling.
Offentlig ansatte er derfor meget fleksible og omstillingsparate. Og tilmed er deres loyalitet stor, selvom de politiske beslutninger ikke altid afspejler den virkelighed, de arbejder i - og de krav til service, borgerne stiller. Og selvom de ofte kan føle sig hængt ud af politikere, der - sammenlignet med en virksomhedsbestyrelse i det private - burde bakke op og sikre de bedste arbejdsforhold for sine ansatte.
I al offentlige virksomhed - ligesom i privat - er administrationen den motor, der får maskinen til at køre. Der skal lægges budgetter, hentes penge ind og betales regninger, udbetales løn, laves udviklingsplaner og meget mere. Der er HK`ere bag det hele.
Hvis ikke motoren skal fungere dårligt, stoppe og måske brænde ud, skal den vedligeholdes og have brændstof.
Derfor skal du og regeringen huske administrationen, når I laver kvalitetsreform.
* Arbejdsbyrden for de ansatte skal mindskes, så de bevarer et godt fysisk og psykisk helbred og dermed arbejdsevnen.
* Reglerne på en række områder skal forenkles. Arbejdet med at dokumentere og kontrollere har efterhånden fået et sådant omfang, at det tager tid fra at tale med og hjælpe borgerne. F.eks. må ansatte på jobcentre udfylde ikke færre end syv blanketter, når en ledig skal sendes ud i job med løntilskud. Og så skal politikerne skal lade være med at ændre lovgivningen efter pludselige indfald.
* Der skal til stadighed investeres i medarbejderne. Der skal afsættes de nødvendige penge til uddannelse og løn. Dermed kan arbejdspladserne gøres så attraktive, at de tiltrækker nye og fastholder erfarne medarbejdere.
* Det offentlige må tage flere elever og i det hele taget tænke på rekruttering af arbejdskraft på længere sigt.
* Jobrotation bør være et aktivt redskab i kompetenceudviklingen.