Det er ganske enkelt udemokratisk, når én hovedorganisation benytter sig af sin magt i Dansk Arbejdsgiverforening og dikterer alle andre, hvor og hvornår der skal forhandles

fra 3F Århus, Rymarken
Det danske velfærdssamfund bygger grundlæggende på et arbejdsmarked som er baseret på frivillige kollektive overenskomster, et velorganiseret og overenskomstdækket arbejdsmarked, der sikrer arbejderne ordnede løn- og arbejdsforhold, og et fleksibelt arbejdsmarked, som sikrer uddannelse, arbejdskraft hvor og når det er nødvendigt.
Og det går 'ufattelig' godt her i landet - selskaber, ledelser, direktører og aktionærer tjener penge som aldrig før. Danmark kører af sted deruda` på første klasse, vi har jobfest, og nu vil også have andel i lønfesten. Vi kan imidlertid konstatere, at Dansk Industri sin vane tro satte sig solidt, fast og i vanlig tilbagelænet stil på forhandlingerne. På andre overenskomstområder måtte arbejdsgivere og lønmodtagere pænt vente til DI havde indgået en aftale, før der blev åbnet op for ægte forhandlinger.
Det er ganske enkelt udemokratisk, når én hovedorganisation benytter sig af sin magt i Dansk Arbejdsgiverforening og dikterer alle andre, hvor og hvornår der skal forhandles.
Overenskomstforliget har en række negative punkter.
Dels er der tale om en tre-årig overenskomstperiode, og dels er forventningerne om et solidt og mærkbart løft til de kolleger, der arbejder på ubekvemme tidspunkter, ikke opfyldt. Lærlingene fik ikke indfriet deres berettigede forventninger. Endelig er vi ikke trygge ved den nye fritvalgs lønkonto. Vi frygter, at det kollektive islæt i vore overenskomster undergraves, når folk kan veksle feriefridage til kontanter via fritvalgs-kontoen.
Den overenskomstmæssige mindstebetaling hæves ikke nok, der er langt til de 112 kroner per time man skal tjene, for at der kan udbetales maksimale dagpenge ved arbejdsløshed.
Forligene har absolut også positive sider.
Højere pension, mere i SH betaling og forbedring for tillidsfolkenes arbejdsbetingelser: Et vederlag for deres virke udenfor arbejdstiden, IT-adgang og adgang til uddannelse.
Fagforeningerne får desuden ret til at forhandle med virksomhederne, hvor der ikke er valgt tillidsfolk.
Der oprettes en kompetenceudviklingsfond til uddannelse, der ikke er firmarelevant, men ligger indenfor overenskomstens dækningsområde. Her får man nu mulighed for at få en økonomisk dækning, og på større arbejdspladser sker det via uddannelsesudvalget, og her er det vigtigt, at tillidsfolkene sætter vore medlemmers uddannelsesmæssige interesser i centrum.
Der er skabt vigtige forbedringer i anlægs- og byggeoverenskomsten, som vil sikre overenskomsternes overholdelse i forbindelse med beskæftigelse af tyske og østeuropæiske håndværkere.
Akkorder og priskuranter har fået et løft på cirka ti procent.
Den danske velfærd er under afvikling. En ny regionsreform har set dagens lys, men pengene fulgte ikke med. Den offentlige sektor udsultes effektivt. Regioner og kommuner får ikke de penge, der skal til, for at leve op til de mange krav, velfærdssamfundet stiller. Privatiseringer og udliciteringer bliver dagens orden, og det gennemføres hovedløst og rent ideologisk. Det tager vi på det skarpeste afstand fra.
Ved udliciteringer kræver vi, at der skabes sikkerhed for ordentlige løn- og arbejdsforhold. Dette skal kommunen garantere,blandt andet ved at stille etiske, arbejdsmiljømæssige og sociale krav til nye aktører.
Vi forlanger en offentlig sektor med 'varme hænder' og gode forhold for de ansatte.
Vi kræver en skattereform, der sikrer velfærd for borgerne.
En kvalitetssikring af velfærden kræver efter vores opfattelse en ny regering, vi ser derfor med forventning frem til næste valg.

Vedtaget på repræsentantskabsmødet den 24. april.