Vi har med stor undren læst formanden for DKP Henrik Stamer Hedins udtalelse angående opstilling af Asmaa Abdol-Hamid på Enhedslistens liste til næste folketingsvalg

fra DKP Randers
Vi må fra DKP Randers tage klart afstand fra en holdning, der uden dybere argumentation, sammenkæder Asmaa Abdol-Hamid med religiøs fundamentalisme, og vi stiller os uforstående over, hvorfor Henrik Hedin finder det så interessant at forholde sig til, hvem Enhedslistens medlemmer vælger som kandidater til folketinget.
Hvis Asmaa Abdol-Hamids holdninger i praksis ikke stemmer overens med de holdninger, som Enhedslisten politisk står for, må det være Enhedslistens medlemmer, der skal løse dette problem.
Vi vil i hvert fald gerne frabede os, at andre partier og organisationer i landet blander sig i, hvem vi som parti vælger til ledelse og til at repræsenterer DKP offentligt, ligesom vi ikke skal blande os offentligt i, hvem andre partier lader sig repræsenterer af.
Vi stiller os ligeledes undren over udtalelsen om, at 'Enhedslistens opstilling af Abdol-Hamid er et slag i ansigtet på demokraters og arbejderes 200-årige kamp for et verdsligt samfund, hvor religion og politik er adskilte og tilhører hver sin sfære'.
Over 90 procent af den danske befolkning, og dermed også af den danske arbejderklasse, er i dag medlem af den danske folkekirke. En kirke der er indskrevet i den danske grundlov. En kirke der ligesom alle andre kirker og trossamfund har fundamentalistiske medlemmer og repræsentanter. Søren Krarup og Jesper Langballe er bare to af disse. Så denne 200 årige kamp har i forvejen trange vilkår, hvad enten Abdol-Hamid opstiller til folketinget eller ej.
Vi ville finder det mere interessant fra DKP Randers, at bruge vores energi på at bekæmpe den fundamentalisme der udspringer fra Dansk Folkeparti, da den i sin praksis er mere truende overfor den danske arbejderklasses rettigheder end kandidater på Enhedslistens liste.
Det ville være i den samlede venstrefløjs og DKP`s interesse, at denne efterhånden meget afsporede debat om beklædningsgenstande og hilsningsritualer fremover kom til at handle om politisk indhold.