Jeg bor i Gaderummet og føler mig dybt forurettet og krænket af politikernes og mediernes opspundne misinformationer om stedet

af David Brüel, København
Jeg bor på det i den seneste tids omdiskuterede Gaderummet, et værested med rådgivnings- og bofunktion primært for unge med problemer mellem 18 og 35 år, som Københavns Kommune nu truer med at lukke.
Der er stor forskel på vores problemer og størrelsen af dem. Gaderummet er et sammensurium af skæbner, nogle fornuftige, nogle i arbejde, nogle psykisk syge og nogle aggressive. De er svigtet, men havde de ikke haft Gaderummet, så lå de måske på et kælderværelse eller var indlagt og overmedicineret på et psykiatrisk hospital.
De unge, som bor og kommer i Gaderummet kan deles i to grupper. De privilegerede er fortrinsvis arbejdsløse og studerende, som er på kontanthjælp eller SU, nogle få er i revalidering, og få modtager sygedagpenge.
Den anden gruppe, der også er stor, er hjemløse uden nogen indtægter eller socialt netværk, som Gaderummet også hjælper med penge og mad.

Falsk billede
Tilsyneladende er jeg ifølge de sidste par dages presseomtaler i aviser på fjernsyn og i andre medier, psykotisk, psykisk syg og bor sammen med andre psykisk syge mennesker. Dette er ikke tilfældet, hverken for mig eller mine bofæller, og Thor Buch Grønlykke (S) skal være så hjertelig velkommen til at komme og se selv.
Det er en meget lille procentdel af boerne, der 'burde' tage medicin. Thor Buch Grønlykke kalder det uansvarligt over for brugerne, hvis der ikke skrides ind og 'ingen medicin'-politikken afskaffes!
Det er et af de seks påbud, kommunen presser ned over hovedet på os. Og det er da meget besynderligt, da der stort set ikke er nogen der 'burde' få ordineret medicin.
Og hvorfor 'burde'? Så mange mennesker bliver fejl- eller overmedicineret, så de til sidst ikke ved hvem de selv er. Jeg har - i den tid jeg har boet her - oplevet flere, der er kommet lige fra et stærkt (over)medicineret ophold på psykiatrisk afdeling hertil, og hvordan de langsomt er vågnet op igen som mennesker efter at have opholdt sig i Gaderummet et par måneder.

Dialog ønskes
Jeg føler mig dybt forurettet og krænket af politikernes og mediernes opspundne misinformationer om stedet her. Og ja, der bliver røget en lille pibe tjald i ny og næ, men det er dæleme da bedre, end at de unge ender på Istedgade med en nål i armen!
Det er som om nogle herrer med meget høje hatte hiver i snorene og sørger for at vi (menneskeheden) kun får de informationer at vide, der er gavnlige for dem og deres skjulte agenda (prøv youtube.com, søg Michael Tsarion). De skaber i skjul et problem, som kun de besidder løsningen på. Er det fordi de gerne vil tjene penge på at sælge dyr medicin?
Vi har ingen mulighed haft for at skabe dialog omkring disse seks påbud.
Kan det virkelig være sandt, at vi i Danmark, som gerne skulle være et forbillede for resten af verden, fuldstændig overser de marginaliserede grupper i samfundet og dermed støtter store strømlinede og ensrettede samfundsstrukturer?
Er der ikke længere plads til forskellighed og frihed? Det eneste jeg efterlyser, er bare en smule respekt og forståelse. Klik dig eventuelt ind på www.gaderummet.dk og se hvad vi er. Hvis i har lyst, står dørene åbne på Rådmandsgade 60, alle døgnets timer, og i kan få en sludder og en kop kaffe eller te.