I dag er det fredsbevægelsen, der forsvarer de danske soldaters interesser, liv og helbred ved at kræve dem hjem.
fra Nej til Krig
Til Folketingets partier
Det er dybt tragisk, at endnu en ung dansk soldat nu er død.Han er offer for regeringens fortsatte krigspolitik.
Det bør føre til et forstærket pres på regering og folketing for at kræve de danske soldater hjem straks.
Soldaterne skal hjem, mens de er i live, både for deres egen og for deres pårørendes skyld, og soldaterne skal ud af Afghanistan og Irak også for lokalbefolkningens skyld.
Ansvaret for, at unge danskere dræbes og lemlæstes, ligger først og fremmest hos Anders Fogh Rasmussen, der med fordrejning af både dansk og international ret har fået Danmark med i USA`s krige.
Ansvaret falder også tungt på hver enkelt af de folketingsmedlemmer, der har stemt for dansk krigsdeltagelse.
Det seneste dødsfald bør give anledning til selvransagelse, når folketinget snart skal tage stilling til regeringens forslag om at sende yderligere soldater til Afghanistan. Vil folketingsmedlemmerne påtage sig ansvaret for at sende flere danske soldater i døden?
Det er et personligt samvittighedsspørgsmål, som de ikke bør flygte fra ved at udeblive fra afstemningen med clearingaftaler.
Statsministerens medfølelse med den dræbte og hans familie er hyklerisk, for Anders Fogh Rasmussen fortsætter krigspolitikken, selv om det uundgåeligt vil føre til flere tragiske dødsfald.
I dag er det fredsbevægelsen, der forsvarer de danske soldaters interesser, liv og helbred ved at kræve dem hjem.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278