14 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Movias propaganda

Movias propaganda

Lørdag, 12. maj, 2007, 00:00:00

Bus-passagererne er ofre for et politisk propaganda-korstog, det ville have klædt et busselskab at undlade at deltage i.

af Hanne Dahl, formand for JuniBevægelsen
Busselskabet Movia besluttetde at fejre EU`s storhed og herlighed på den såkaldte Schumann-dag den 9. maj ved at lade EU-flaget vaje på alle busser på Sjælland side om side med Dannebrog.
Hvad bliver det næste? Skal Movia ikke også flage med NATO-flaget ved givne lejligheder, og med FN-flaget på FN-dagen?
Nu vi er ved at fejre EU`s grundlægger, en tidligere fransk udenrigsminister, som katolske kredse forsøger at få gjort til helgen, vil jeg foreslå Movia også at fejre andre personligheder med stor betydning for europæisk historie. Hvad med en Churchill-flagdag eller en Gorbatjov-flagdag?
Jeg gætter dog på, at Movias beslutning hverken er til ære for flagfabrikkerne eller tidligere helte, men nærmere at busselskabet har ladet sig spænde for jubel-europæernes drømme om, at vi alle skal blive glade unionsborgere, hvor vi kan stå under det fælles flag og synge den fælles EU-nationalmelodi på den fælles EU-nationaldag.
Bus-passagererne er ofre for et politisk propaganda-korstog, det ville have klædt et busselskab at undlade at deltage i.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. maj. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp