Når lavtlønnede rammes af højere daginstitutionspriser, så tvinges de til at arbejde mere for at få råd til smør på brødet, og de får behov for endnu mere børnepasning

af Kirsten Normann Andersen, afdelings-formand FOA Århus
Modulpasning var et spareprojekt. Politikerne havde ganske vist satset på, at forældrene med frit valg selv ville sørge for udmøntning af besparelserne - men byrådet har undervurderet borgernes arbejdsvilkår.
Forældre i Århus har brug for mere pasning, end politikerne vurderede. Nu må politikerne så selv tage ansvaret for deres besparelser, men samtidig må byrådet også revurdere deres glansbillede af det århusianske arbejdsmarked.
Faktisk er en række forældre allerede ramt hårdt af modulpasningen. Mange er nemlig påført betydelige ekstraudgifter til børnepasning - trods adskillige løfter om det modsatte.
Forældre med meget fleksible arbejdstider kan ikke nøjes med 45 timers pasning. Mange har derfor været tvunget til at vælge det store modul og dermed en øget udgift til børnepasning. Det gælder især lavtlønnede, som har skiftende arbejdstider, som skulle dækkes ind ved valg af pasningsmodul.
Modulpasning rammer eksempelvis de ansatte i daginstitutionerne, når de skal have passet deres egne børn, fordi de ansatte skiftevis møder tidligt og sent.
Også social- og sundhedspersonale, buschauffører, ansatte i forretninger med flere - er fagområder, hvor de ansatte har meget vekslende arbejdstid, og hvor de ansatte har meget ringe indflydelse på arbejdstiden, ligesom dagligdagen ofte byder på overarbejde med videre.
Politikernes trusler om, at der alligevel skal spares på daginstitutionerne, er en erkendelse af, at normeringerne i daginstitutionerne bliver forringet.
Men projektet er også et socialt skævt projekt, som rammer de lavestlønnede to gange - både på pengepungen og med en udsigt til, at børnenes vilkår forringes, uden at forældrene har mulighed for at kompensere.
Et velfungerende velfærdssamfund er en forudsætning for et velfungerende arbejdsmarked. Det er også en politisk konklusion, som desværre er mere ord end handling.
Når lavtlønnede, og især enlige forældre, rammes af højere daginstitutionspriser, så tvinges disse forældre til at arbejde mere for at få råd til smør på brødet, og de får behov for endnu mere børnepasning.
Den onde cirkel kan påvirke helbredet og motivationen til arbejde, og forældrene bliver en dårlig rollemodel for deres børn.
Når børnepasningen samtidig forringes, så får det stor indflydelse på barnets udvikling - et forhold der senere kan påvirke skolegangen og dermed barnet i voksenlivet og arbejdsmarkedet. Sådan skaber man et klassesamfund.