En sådan svada kan vi gamle B&W-arbejdere ikke være tjent med, og under-tegnede forventer, at der kommer en undskyldning

af Henning E. Hansen, Søborg
Lørdag den 28. april klokken 19.20, slut på TV2-avisen. De ti minutters reklamer, inden lokal TV-Lorry gik i gang, samtidig med at noget kom ind ad brevsprækken. Jeg tog lyden, for synet af de åndsforladte reklamer er mere end nok, og fruen gik ud i entréen for at se, hvad der var til os på denne tid af dagen.
Søndagsavisen, den eneste af slagsen der ikke respekterer 'gratisaviser, nej tak' på vores entrédør. I stedet for som sædvanligt at smide den uønskede genstand direkte i kassen med gamle aviser, brugte hun reklametiden til at se, om der var et tilbud, hun ikke kunne sige nej til, i skidtsprøjten.
Det var der selvfølgelig ikke, men hun fandt en 'klumme', hun mente, jeg burde læse. Under et farvefoto af Werner Jørgensen, tillidsmand for nogle hundrede metalsmede på Man-Diesel (før B&W Motorfabrik) overskriften 'Røde minder fra 1. maj' og 'På tirsdag kæmper de sammen mod Anders Fogh, men i gamle dage var første maj venstrefløjens kamp mod venstrefløjen.'

Ikke genkendelig stil
Videre i teksten: 'Der var slagsmål om de røde faner. Hvem havde retten til den røde klud første maj i Fælledparken. Der blev holdt øje med, om de blegrøde prøvede at snuppe den'. 'Der var paroler mod kapitalisterne, mod arbejdsgiverne og USA. Men den egentlige kamp på arbejdernes internationale kampdag var mod den øvrige venstrefløj.'
'Når vi skulle have generalforsamling, stod partisoldaterne på hver sin side og delte sedler ud med navne, der skulle stemmes på'. 'Man fik stukket sedler op i fjæset, så man kunne finde den rigtige demonstration at gå med i'. 'Bagefter hed det: Hvad er du for en hængerøv...Hvad lavede du hos de blegrøde abekatte' og så videre.
Lad det være nok. Stilen har Werner i hvert fald ikke lært i 1950`erne eller 1960`erne, da han og jeg var med i den gruppe på vel fyrre DKP`ere, en del flere socialdemokrater og en beskeden klat SF`ere, der beherskede det faglige forum på motorfabrikken på Christianshavn.

Sammenholdet
Mellem de cirka 1800 arbejdere var der et stærkt kammeratskab med hjælpsomhed og solidaritet uden hensyn til partifarve eller fag, rødhåret eller skaldet.
Her satte de dygtige i deres bedste år ikke tempoet. Nej, her holdt man et tempo, som nogenlunde kunne slå til til de cirka 47 år fra 20 til 67, fra svend/voksen til pensionsalderen, og de erfarne var ikke bange for at give de uerfarne unge af deres viden, ligesom de gamle, det kneb for de sidste år, fik en hånd, hvis det var muligt.
De lange syv timer om natten kunne være svære at komme igennem, men de to på dag- og aftenvagt var flinke til at sørge for, at der var til en slapper, når øjnene hen på de små timer truede med at falde i.
Undertegnede har svært ved at tro, at Werner alene har skylden for den uheldige stil. Journalistens kuglepen må være gået sine egne veje. En sådan svada kan vi gamle B&W-arbejdere ikke være tjent med, og undertegnede forventer, at der kommer en undskyldning fra den eller de, der har ansvaret for grovhederne.
Journalisten hedder Thomas Klenow With, så er I advaret, hvis han kontakter jer for en samtale.