11 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvad vil du, Naser

Hvad vil du, Naser

Tirsdag, 22. maj, 2007, 00:00:00

Jeg synes, det er vigtigt, at vi ved, hvor vi har Ny Alliance, når der skal føres politik efter et kommende valg

af Jørgen Arbo-Bæhr MF, Enhedslisten
Al ære værd for, at Naser Khader og kompagni har valgt at lave deres eget parti. Især hvis de har en politik at samles om. Jeg synes, det er vigtigt, at vi ved, hvor vi har Ny Alliance, når der skal føres politik efter et kommende valg. Derfor følgende spørgsmål til Naser Khader:
Hvad er dit svar på den voksende ulighed? Vil du for eksempel være med til at afskaffe kontanthjælpsloftet, starthjælpen og 300 timers reglen?
Hvad vil du gøre for at forbedre den offentlige velfærd? Vil du støtte, at der bliver afsat flere penge og ansat flere i det offentlige?
Hvad er egentligt de konkrete forskelle på dig og Pia Kjærsgaard i udlændingepolitikken? Vil du være med til at ændre ved nogle af de love, som Dansk Folkeparti har lavet sammen med regeringen?
Og ikke mindst, hvem vil du pege på som statsminister efter næste valg? Eller du er måske lige så rundtosset i det spørgsmål, som Marianne Jelved har været det?
Det er selvfølgelig bare nogle af de spørgsmål, som ethvert parti må svare på. Men det vil da i hvert fald være en start, så både vi i de andre partier i Folketinget og vælgerne ved, hvad Ny Alliance er, ud over at det er Nasers parti.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. maj. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp