Resultatet af denne regerings ulandspolitik er en kraftig forringelse af ulandshjælpen

af Jens Jørn Steiniche, Odder
Den nuværende regering har nedsat ulandsbistanden med 0,2 procent (BNP) samtidig med, at den taler om ekstra hjælp til Afrika.
Det er desværre ikke den eneste nedskæring, der er sket på ulandsbistanden. For at leve op til sine vedtagne mål for ulandshjælp har regeringen indkalkuleret gældseftergivelsen til de fattigste lande i den fastsatte ulandsbistand på 0,8 procent (BNP). Den tidligere regering fastsatte ulandsbistanden til 1,0 procent (BNP).
U-landenes gæld består i store træk af eksportkreditlån, der blev givet for 25-30 år siden for at fremme danske virksomheders eksport. Disse beløb blev i stor udstrækning givet til diktatorregimer, og den fattige del af befolkningen har haft ingen/meget lidt glæde af disse beløb.
Beløbene er tilskrevet meget høje renter og udgør op til 50 procent af lånet. Danmark har klogt fulgt de rige landes aftale om eftergivelse af gæld, men gældsafgivelsen (beløbene) kan kun i en brøkdel frigøres til investeringer i sundhed, ernæring og uddannelse.
Gælden, som mere eller mindre er afskrevet, er derfor kun en postering mellem danske ministerier samtidig med, at det er en nedsættelse af ulandsbistanden, hvilket selvfølgelig glæder DF-medlemmerne.
Resultatet af denne regerings ulandspolitik er derfor en kraftig forringelse af ulandshjælpen. For eksempel har et land som Niger (gælder mange lande syd for Sahara) fået forringet deres hjælp de senere år.
Gældseftergivelse burde ikke betyde færre penge til verdens fattigste.