I har et stort problem: Jeres herre! I er allierede. Med få undtagelser, tier I. Tavshed betyder samtykke

af Johan Galtung
I har et stort problem: Jeres herre! I er allierede. Med få undtagelser, tier I. Tavshed betyder samtykke. Sådan er det også med en af de værste forbrydelser i historien: USA og Storbritannien i Irak.
Udenrigsministre fra den Nord Atlantiske Traktat Organisation - NATO.
I er ikke velkomne. Det bedste ved jeres møde er dets korte varighed. Vi ønsker at I skal tage hjem.
Faktisk, ville vi ønske at I slet ikke eksisterede. Vi ville ønske, at I havde haft lidt anstændighed og opløst jer selv efter den kolde krigs afslutning, ligesom Warszawapagten gjorde det.
Det gamle NATO havde en eksistensberettigelse; at inddæmme sovjetisk aggression. Den berettigelse kan diskuteres, men det er fortid.
Det nye NATO er offensivt, ikke defensivt. Operationsområdet er ikke længere det nordatlantiske område, men hele verden.
NATO er nu engageret i præventiv krig, snarere end at dæmmer ikke op for aggression, i at udvide det areal, som NATO kontrollere, i stedet for at løse konflikter. Derved skaber NATO de situationer, som det var meningen den skulle fjerne.
I dag ser det ud som om, at et af NATO`s hovedformål er at holde sig i live for organisationens egen skyld, som en dinosaurus på vej mod udryddelse.
Det er en tragedie at høre folk sige, at NATO skal sejre, i stedet for at spørge hvad der ville være bedst for det afghanske folk. Og det er endnu mere tragisk at se, hvordan lande, der til gengæld for ikke at ville støtte NATO-bossen, USA, i Irak, vender sig mod Afghanistan, og ofrer afghanske liv på alteret til underkastelse for Washington.

Sikke et demokrati
'Nordatlantisk'. Det lugter anglo-amerikansk - med en snært af Norge, hvor I befinder jer lige nu. Og med et blodspor fra Palæstina til Irak, over Iran og til Afghanistan. Og ja, NATO står også for demokrati og menneskerettigheder. Som for eksempel apartheid for palæstinenserne, tortur udført af flere af jer, mure af stål og beton, undertrykkelse og mord.
Demokrati? Sikke et demokrati:
USA`s udøvende magt, der ikke står til ansvar...
- overfor folket, men overfor de penge der betaler de falske valg, som i Florida og Ohio;
- overfor domstole, der jo er udpeget af den udøvende magt selv;
- overfor kongressen, fordi præsidenten kan bruge veto på hvad som helst og fordi to-parti systemet gør det meget svært at omgå et veto.
Er det virkelig den model I slår mennesker ihjel for? Eller er i simpelthen bange for Washington? Bange for at blive afvist af herren, bange for en dag at blive udsat for hans bomber? Og hvad siger det i givet fald om NATO`s natur?
Som Afghanistan specialister, kender I naturligvis historierne om den engelske invasion 1838-42 og 1878-81, der endte med en massakre på den engelske ambassade i Kabul, og I kender sovjetinvasionen 1979-86 med den endelige tilbagetrækning i 1989. I drager måske den konklusion - på godt og ondt: Det er et stolt folk, der selv vil bestemme over deres eget land.

Ikke en chance
I har absolut ingen militære chancer. I klamre jer til idéen om noget begrænset - 'Taliban' - som I kan smadre eller dæmme op for. Men des mere I slår ihjel, des mere modstand skaber I. Og den modstand har:
- ingen tidsbegrænsning. Der kan forekomme stille perioder, men aldrig kapitulation;
- ingen begrænsning i rum. De har hele den muslimske verdens befolkning at trække på. 1,3 milliarder, der overvejende er adskilt af grænser trukket af Vesten.
Der findes løsninger i Afghanistan, ikke for jer, men for dem:
- en koalitionsregering med, ikke uden, Taleban. Der skal forhandles med dem. De skal ikke smadres;
- det handler først og fremmest om at sikre de basale livsfornødenheder: mad, bolig, tøj, sundhed og uddannelse til alle;
- Afghanistan skal etableres som føderation, ikke som en stat der til gavn for udlandet styres fra Kabul;
- et centralasiatisk samfund med nabo-nationer som er tæt forbundet med Afghanistan;
- sikkerheden skal garanteres af det kristent dominerede FN-Sikkerhedsråd og den muslimske Organisation af Islamisk Konference (OIC).

Det iranske had
Og der er løsninger på konflikten med Iran. Hvorfor er USA og Storbritannien så meget mere bekymrede over Iran som atom-nation, end Pakistan og Indien som atomvåben-stater? Fordi de tror Iran hader dem. Og hvorfor skulle Iran hade dem? Svaret rummes i et ord: 1953. CIA- og MI6-kuppet mod den lovligt valgte premierminister, Mossadegh, hvorefter de indsatte Shahen og 25 års diktatur. Og hvordan løser man det problem? Med en et-minuts Bush/Blair tale, hvor de to påtager sig ansvaret og undskylder? Har I, udenrigsministre, modet til at få de selvretfærdige anglo-amerikanere til at gøre det?
Der findes også løsninger for Irak. Ikke nogle dumme 'forsoninger' uden politiske løsninger, bedre kendt som pacificering. USA, Storbritannien og de øvrige koalitionspartnere kan stoppe drabene, smide uniformerne, undskylde, yde erstatning, rydde op efter sig og bede FN om at afholde en konference om sikkerhed og samarbejde i Vestasien - ligesom Helsinki-konferencen 1973-75. Iraks skæbne - sikkert mere som samfund end som stat - hører hjemme i irakernes hænder.
Der er også løsninger på det, som jeres herre kalder terrorisme. Iblandt jer findes et land der hedder Spanien, hvis leder, Zapatero, efter 11. marts 2004 gjorde det, som Bush og Blair skulle have gjort efter 11. september 2001. Han ophørte med at dræbe arabiske muslimer i Irak. Han legaliserede indvandrere fra Marokko. Han begyndte at forhandle med Marokko istedet for at bombe dem. Han organiserede en dialog mellem civilisationer. Brug Spanien som model, ikke USA og Storbritannien.

Herren i Washington
Men I har et stort problem: Jeres herre! Med mere end 70 interventioner på sin samvittighed siden Anden Verdenskrig, med mellem 13 og 17 millioner dødsofre på fremmede kontinenter. I er allierede. Med få undtagelser, tier I. Tavshed betyder samtykke. Sådan er det også med en af de værste forbrydelser i historien: USA og Storbritannien i Irak.
Der er en udvej. I kan sige fra overfor jeres herre i stedet for at plapre efter.
I kan forlade ham.
I kan sige stop.
I kan sige: Ikke flere mord!
Lad os løse alle disse konflikter, og lad os gøre de fjender, som vores herre har skabt, til vores venner.

Den norske professor og fredsforsker Johan Galtung holdt denne tale ved et protestmøde i Oslo den 25. april 2007 i anledning af NATO`s udenrigsministres møde i den norske hovedstad.

Fakta om Afghanistan
Areal: 647.000 kvadratkilometer (15 gange Danmark)
Befolkning cirka ti millioner indbyggere.
Hovedstad: Kabul
Religion: Islam - overvejende sunnier.