Hvis EF-domstolen følger generaladvokaternes indstillinger, er der åbnet op for at enhver faglig konflikt kan ende ved EF-domstolen

af Helge Knudsen
Når EF-domstolen engang -sandsynligvis inden udgangen af året - afsiger dom i Vaxholm-- og Viking Line-sagerne, er der én ting, vi kan være helt sikre på:
Det vil én gang for alle blive slået fast at konfliktretten ikke er uden for EU`s fangarme, men tværtimod en ret, der skal vejes op imod EU`s fire 'grundlæggende friheder': Kapitalens, arbejdskraftens, tjenesteydelsernes og varernes frie bevægelighed.

De to sager
De to sager er ikke ens. I Vaxholm-sagen drejer det sig om et lettisk byggefirma,Laval un Partneri, hyret til at renovere en skole i Stockholm-forstaden Vaxholm.
Her skal EF-domstolen afgøre, om det svenske bygningsarbejderforbund havde ret til bogstaveligt talt at blokere for tjenesteydelsernes og arbejdskraftens 'frie bevægelighed' for at få tegnet svensk overenskomst for de udstationerede lettiske bygningsarbejdere.
Den anden sag drejer sig om det finske rederi Viking Line som besejler ruten Helsinki-Talinn. Her skal EF-domstolen afgøre, om det finske sømandsforbund og det internationale transportarbejderforbund ITF må konflikte for at hindre Viking Line i først at gøre brug af den frie etableringsret til at flytte til Estland, og dernæst gøre brug af retten til fri bevægelighed for serviceydelser til som 'lettisk' firma at besejle den samme rute som rederiet gør nu. Men til en ganske anden hyre for søfolkene.

Fagforbund under anklage
Det er fælles for de to sager, at arbejdsgiveren forsøger at smyge sig uden om at betale løn efter den overenskomst, der giver de ansatte højest løn.
Men der er også et andet fællestræk: De fleste sager ved EF-domstolen drejer sig om, at EU-landes regeringer eller myndigheder ikke efterkommer EU-lovgivningen. Men her er der tale om, at fagforeninger er sat på anklagebænken for at stille sig på tværs af EU-lovgivningen.
Det gør sagerne ekstra principielle: Kan fagforeninger dømmes for at forhindre EU-retten til fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft?
Ja, mener de to generaladvokater der har udarbejdet anbefalinger til EF-domstolens afgørelse i de to sager.
For strejkeretten er omtalt i EU`s charter om grundlæggende rettigheder. Dermed har EF-domstolen per definition ret til at blande sig , fordi charteret betragtes som en del af traktatgrundlaget for EU.
I charteret står der, at strejkeretten skal afvejes mod hensyn til 'mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder'.
Generaladvokaten, der har udarbejdet forslaget til afgørelse i Vaxholm-sagen når dermed frem til den konklusion, at det svenske bygningsarbejderforbunds konflikt mod det lettiske firma kun var lovlig, hvis den skulle sikre ligebehandling af svenske bygningsarbejdere og de lettiske bygningsarbejdere..
Hvis Laval un Partneri havde givet deres udstationerede lettiske arbejdere i Vaxholm en løn, der lå i nærheden af den svenske mindsteløn på området, ville en sådan konflikt derimod være i strid med EU-retten - altså ulovlig.

Solidaritet er forbudt
I Viking Line-sagen finder generaladvokaten, at det finske sømandsforbund kun kan konflikte for at forhindre udflagningen til Estland, så længe udflagningen ikke har fundet sted. Når Viking Line først er blevet 'lettisk', vil en konflikt være ulovlig indblanding i lettiske forhold.
Og endnu vigtigere: Det internationale transportarbejderforbund ITF må ikke iværksætte sympatikonflikt med det formål at tvinge det 'lettiske' Viking Line til at udbetale løn efter finsk standard.
Det må kun det lettiske sømandsforbund, og det vil være ulovligt med pres udefra, også selv om forbundet er medlem af ITF, understreger generaladvokaten i sit forslag til afgørelse.

Strejkeret ikke fredet
Der er altså langtfra tale om, at generaladvokaterne afskriver, at EU kan blande sig i konfliktretten. Tværtimod: Hvis EF-domstolen følger generaladvokaternes indstillinger - og det plejer dommerne at gøre - så er der åbnet op for at enhver faglig konflikt kan ende ved EF-domstolen.
Der er altså ikke den store grund til jubel. I hvert fald kun hvis man som super-pessimist var gået ud fra, at generaladvokaterne ville have foreslået at strejkeretten i alle tilfælde skulle vige for 'de fire friheder'.