26 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvem er nu lige ¤¤vi¤¤

Hvem er nu lige ¤¤vi¤¤

Tirsdag, 29. maj, 2007, 00:00:00

Hvis vi skulle påtage os en skyld, skulle det være for, at vi ikke i fællesskab effektivt har formået at stoppe kapitalen

af Anders Bjerre Mikkelsen, Århus, medlem af Kommunistisk Parti
I et brødebetynget læserbrev i Arbejderen 24. maj lægger Tommy Duus skylden for klimaændringerne på sig selv og os alle sammen. 'Vi' driver rovdrift på skovene, hvorved CO2 frigøres. Den ender i atmosfæren og giver global opvarmning.
Men hvem er 'vi'? Det er jo hverken Tommy eller mig, der opkøber enorme områder i Amazonas og fælder skov. Her opererer de transnationale koncerner. De tænker ikke i CO2, men cool cash: at få det størst mulige udbytte af den investerede kapital.
Heri understøttes de af de fleste regeringer og politikere, der kun har globalisering og konkurrenceevne i hovedet. Omsorgen for miljøet har de deponeret et andet sted, nemlig i munden.
Hvis Tommy og jeg med flere skulle påtage os en skyld, skulle det være for, at vi ikke alle i fællesskab effektivt har formået at stoppe kapitalen og erstatte dens blinde og egoistiske beslutninger med nogle, der er ansvarsbevidste og demokratiske.
En tilføjelse: Det er pænt af dig at stave for os, blandt andet at mængden af CO2 i miljøet er konstant; men det er ikke rigtigt. CO2 er én af en række kulstofforbindelser som indgår i grundstoffet carbon eller kulstofs ret så indviklede globale kredsløb. Her kan eksempelvis nævnes mineraler som kalk, biologisk stof som cellulose og som fossile kul- og olieaflejringer.
Det største tilvækst i koncentrationen af CO2 i atmosfæren kommer fra afbrændingen af det carbon, der i millioner af år har været bundet i fossile lagre.
Selvfølgelig skal 'vi' passe på skovene, ikke mindst for at bevare den biologiske mangfoldighed; men i relation til den globale opvarmning skal 'vi' navnlig spare på energien og i stigende grad tage den fra vedvarende kilder som sol og vind.
Måske vil de (koncernerne) gerne lege lidt med, hvis vi skatteydere putter en masse penge i lommen på dem som subsidier. Hvis vi ikke gider det, og vil have problemerne løst, må der, som antydet, andre boller på suppen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. maj. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp