Endnu engang er verden truet af krig. Og endnu engang er det USA`s regering, der har stillet sig i spidsen for aggressionen med dens umættelige imperialistiske appetit

af Elson Conception Perez, Granma
Høgene i Det Hvide Hus opererer efter den filosofi der siger: Den der kontrollerer olien, kontrollerer verden.
Irans Islamiske Republik er på sigtekornet hos USA`s militær-industrielle kompleks, hvor man er euforiske efter at præsident George W. Bush sendte tre hangarskibe med tusindvis af soldater til havet nær Iran. Hangarskibene 'USS Eisenhower', 'John C. Stennis' og 'Nimitz' er udstyret med imellem 60 og 80 fly alle fulgt af destroyere, kanonbåde og undervandsbåde. Styrken er armeret med raketter og atombomber. Samtidig har USA forstærket dets tropper på baserne nær den Persiske Golf. I alt er seks hangarskibe i angrebs-formation, hvilket uden fortilfælde i denne region. 1)
Samtidigt fortsætter den militære opbygningen i nabolandet Irak, hvor Pentagon ikke alene har 140.000 soldater men står klar med yderligere 21.500. Grænsezonen til Iran oprustes.
Alt tyder på, at USA er parat til at igangsætte et angreb på Iran under påskud af landets atomprogram, som Iran forsikrer er til fredelig energiproduktion til landets udvikling.

1. Hvad er Irans Islamiske Republik?
Den persiske nation har 70 millioner indbyggere, med et stor flertal af shia-muslimer (shiiter). Landets territorium strækker sig over 1.648.000 km2.
Iran grænser op til Pakistan og Afghanistan mod øst, Turkmenistan mod nordøst, det Kaspiske Hav mod nord, Azerbaidsjan og Armenien til nordvest, Tyrkiet og Irak mod vest og mod syd Den Persiske Golf og Hormuz-strædet.
Iran besidder verdens fjerde største olie-reserve, kun overgået af Venezuela, Saudi Arabien og Irak og ligger nummer to, efter Rusland, når det gælder gas-ressourcer.
Siden den Islamiske Revolution i 1979 har landet gennemgået betydelige industrielle fremskridt med udvikling af egen teknologi og med udenlandske investeringer. I dag er det en teknisk og videnskabelig magt med kapacitet til at gennemføre udviklingsplaner på en række felter.

2. Hvad består Irans atomprogram af?
I tråd med den udviklingsplan landet har vedtaget, arbejder Iran for at gennemfører et atomprogram med et fredeligt udgangspunkt baseret på tre bærende søjler: opbygningen af atomreaktorer, produktion af atom-brændstof, og brug af denne energi til at udvikle medicin, industri og landbrug.
Vel vidende at olie ikke er en evig resource, fastholder den iranske regering at den må øge sin produktion af el både til privat brug og til industrien for for at højne levestandarden for landets befolkning.
Iran agter at nå en elektricitetsproduktion på 20.000 megawatt ved udnyttelsen af atomenergi. Landets planer er blevet gennemgået kontrolleret og af det Internationale Atom Energi Agentur (IAEA). Endvidere er Teheran medlem af ikke-sprednings-aftalen, (NPT).

3 Hvorfor indgår Iran i USA`s militære planer?
Iran har en daglig produktion af omkring fire millioner tønder olie og eksporterer 2,5 millioner tønder 2). Landets olie- og gasbeholdning gør det til en nøglebrik i det nuværende og fremtidige geopolitiske puslespil; og så er Iran strategisk placeret.
Og hvis det ikke er nok, kan det tilføjes, at 40 procent af al olie i verden, passerer gennem Hormuz-strædet.
Frygt for at Iran skal blive en regional magt i strategisk og politisk forstand samt energi- og befolkningsmæssigt, har fået strateger i Pentagon og Det Hvide Hus ikke bare at udvikle militære planer, men også fører dem ud i praksis.
Høgene i Bush-administrationen holder fast i den beslutning ikke at lade nogen ny magt vokse frem som kunne true USA`s interesser.
Med det in mente og ved brug af udokumenterede påstande ligesom i forbindelse med Irak - om det så er atom-spørgsmålet eller en påstået indflydelse på krigen i Irak - kan faren for at USA vil bruge militæret i nær fremtid ikke afvises.

4. Hvad går sanktionerne ud på?
Under pres fra USA har FN`s Sikkerhedsråd vedtaget resolution 1737, der forbyder salg til Teheran af produkter, materialer, udstyr, gods og teknologi, der kan bruges i landets atomprogram. Den opfordrer endvidere til at indefryse midlerne tilhørende 12 personer og ti virksomheder med forbindelser til dette program.
Faktisk inkluderede USA`s økonomiministerium den første januar Sepah Banken på deres sorte liste. Sepah Banken er den femte vigtigste bank i Iran, med en kapital på 14 milliarder dollars.
Hertil kommer de sanktioner som USA`s regeringer har påtvunget landet siden den iranske revolution væltede en USA-støttede diktator. Det handler ikke mindst om Washingtons forbud mod at amerikanske olieselskaber kan arbejde i Iran.
Som et resultat af USA`s pres, har vigtige Europæiske banker reduceret eller helt afsluttet deres forretninger med Iran.

5. Hvilken regional rolle spiller Iran?
Iran har vigtige samarbejdsaftaler med Rusland, som landet i øvrigt har store økonomiske og handelsmæssige forbindelser med, inklusive betydelige kontrakter knyttet til opbygningen af det civile iranske atomprogram.
Kina og Iran har underskrevet en stor kontrakt for at opbygge Irans kæmpemæssige gasfelt i Yadavaran, og om salg af flydende naturgas de næste 25 år. Hvis USA fik kontrol med den eurasiske olie- og gastrekant, ville den kinesiske økonomi blive alvorligt svækket. 3)
Også Indien har underskrevet en 30-årig kontrakt med Iran til en værdi af 50 milliarder dollars om leverancer af flydende naturgas.
Japanske firmaer samarbejder med Iran om at opbygge Soroush-Nowruz offshore olie felter, som rummer omkring en milliard tønder råolie.
Japan køber i øjeblikket 18,4 procent af irans olie mens Kina køber 13,6 procent.
Nogle eksperter vurderer, at prisen for en tønde olie kunne komme over 100 dollars, hvis sanktioner forbød Iran at eksportere landets råolie eller hvis USA angriber.
Man regner med, at hvis de 2,5 millioner tønder olie, som Iran eksporterer dagligt, bliver fjernet fra verdensmarkedet, så vil det få uoverskuelige negative konsekvenser for USA`s økonomi. Prisen for benzin ville fordobles og op til en million arbejdspladser kunne forsvinde.

Analysen blev bragt i det cubanske dagblad Granma den 8. marts 2007.

1) Denne styrkeopgørelse var præcis da artikelen blev skrevet den 8. marts. Her i slutningen af maj har USA netop indledt en ny stor militærøvelse i Den Persiske Golf. Der er denne gang oplysninger om, at ni krigsskibe og hangarskibe med 17.000 soldater og 149 fly indgår.
2) En tønde olie svarer til 160 liter.
3) Den eurasiske olie- og gastrekant er en betegnelse for landene Armenien, Aserbajdsjan og Iran, som råder over enorme energireserver.