- Fouad Saniouras demokratisk valgte regering fortjener vores hjælp. Libanon og libaneserne kan regne med De Forenede Stater, for demokratiet i Libanon og landets suverænitet er af vital interesse for os, siger Condoleezza Rice

af Marie NASSIF-DEBS, Libanons Kommunistiske Parti, Beirut den 25. maj 2007
Bærer de skiftende regeringer i Washington siden 1982 (det år Israel invaderede Libanon) ansvaret for de ulykker af ældre og nyere dato, som libaneserne og de palæstinensiske flygtninge i Libanon har gennemlevet?
Svaret er: ja, afgjort.
Det kan tilføjes at USA`s ansvar for længst har overskredet grænsen mellem indirekte og direkte hjælp. USA`s direkte ansvar i 1982 består ikke blot i rundhåndet støtte til de israelske regeringer (politisk, økonomisk og militært), men har som mål at bringe det palæstinensiske folks retmæssige krav til tavshed. (1)

Bin Ladens 'Mujahediner'
For at forstå den aktuelle situation i Libanon må vi gå nogle årtier tilbage til det tidspunkt, da Vesten i unison begejstring hyldede de såkaldte 'Mujahediner', som under CIA`s og en vis Osama Bin Ladens beskyttende vinger udgjorde Vestens spydspids mod den kommunistiske fare, som den manifesterede sig i USSR`s tilstedeværelse i Afghanistan.
Disse 'Mujahediner' blev rekrutteret i den arabiske verdens mest obskure miljøer - blandt 'Salafisterne', som ikke alene ville lænke den arabiske tankeverden til traditioner, der intet har med islam at gøre, men også kneble alle, der havde en åben og søgende indstilling og som viste respekt for andres tanker.
De blev så sendt til intensiv træning i Pakistan og derefter sluppet løs ved den sovjetisk-afghanske grænse.
Da jihad-krigen sluttede mod 'de vantro' blev krigerne delt i to grupper:
Den ene gruppe blev sendt tilbage til deres respektive (arabiske) lande for at berede vejen for lederne af det nye verdensrige.
Den anden gruppe - den hårde kerne, Bin Ladens disciple fandt sammen med deres venner i Pentagon en gunstig platform for deres fortsatte destruktive virksomhed i Afghanistan, der nu var styret af Mullah Omar og hans nye taleban-regering.
De fik her udvirket Washingtons anerkendelse af Afghanistans nye regering, der overlod dem militære træningslejre midt i opiummarkerne. Her stortrivedes de på trods af de misgerninger, de hørte om og så blive begået af de mennesker, der fra da af kaldtes 'Afghanere', og som udgør grundkernen i de bevægelser, der startede oprør i Algeriet, den Arabiske Golf og !Libanon.

Fath Al Islam
Hvad er 'Fath Al Islam'?
Det er 'Afghanere', altså de folk, der har igangsat terrorbevægelser i samtlige arabiske lande.
Nogle af disse bevægelser har vokset sig store og magtfulde ikke alene på grund af deres tætte forbindelse med Bin Laden og hans 'Al Qaeda'.
De er også vokset i kraft af midler, som de får fra arabiske regeringer af forskellige årsager, som for eksempel kampen mod resterne af den arabiske venstrefløj for at hindre den i at genvinde terræn eller for at beskytte de vaklende troner og især som forløber for nogle kosmetiske ændringer i den arabiske verden med det formål at afpudse visse regeringers blakkede image i forhold til Vesten (som eksempelvis Egypten) eller som et forsøg på at tiltrække nye sikre 'venner' og bedre at kunne forvalte og beskytte USA`s olieinteresser i lande som Irak.
Det er i det øjemed, der er blevet udarbejdet en plan om 'Et Stor-Mellemøsten', hvis hovedlinier blev fremlagt i 1993 på en konference i Kairo i kølvandet på udgivelsen af israelske Shimon Peres` meget afslørende bog om samme emne!
Det er til dette formål, at der ydes støtte til gamle, 'sovende' grupper og til skabelsen af 'nye' grupper af hellige krigere, som skal underminere den arabiske verden, så at sige: udhule den indefra - og hermed bringe ovennævnte plan til udførelse.
Snart er der brudt alle slags smågrupper frem overalt i Mashrek (Orienten) og Magreblandene (Nordafrika), og de bærer alle navne, som indikerer Hellig Krig (Jihad) mod Vesten, men er på forskellig vis støttet af det selv samme Vesten, helt ned til arabisk personel, der udgør de mindste hjul i det mægtige maskineri, som udgør den nye verdensregering.
Det bringer begivenhederne fra 1950`ernes Vietnam i tydelig erindring, hvor terroristiske smågrupper under ledelse af CIA- instruktører infiltrerede vietnamesernes frihedskamp mod franskmændene.
Af disse grupper og især blandt de, der er født under borgerkrigen i de to regioner 'øst' og 'vest', kan nævnes over en snes alene i Libanon, som er sammensat af flere forskellige islamiske trosretninger. Blandt disse er 'Fath Al Islam', som allerede havde gjort sig bemærket i Irak, før den via Syrien nåede til Libanon, hvor den infiltrerede den palæstinensiske flygtningelejr Nahr Al Bared med over 250 krigere, hvoraf størstedelen er saudier - og resten palæstinensere, syrere og libanesere.
Der verserer forskellige opfattelser om Fath Al Islams oprindelse. Nogle går på, at Syrien har en finger med i spildet. Andre (blandt andet velorienterede journalister som Seymon Hersch) hævder, at USA`s vicepræsident Dick Cheney er gruppens aktuelle finansielle mæcen.
Men én ting står fast: En stor del af krigerne ankom per fly til Libanon som 'turister'. De omgrupperede sig straks i Sa•da i det sydlige Libanon, hvor de efter sigende modtog subsidier fra majoritetsgruppen i Fouad Sanioura-regeringen. Derefter rejste gruppen nordpå.

Årsagerne til voldens genopblussen
Libaneserne nærer stor frygt for denne genopblussen af volden, som måske har sin rod i en plan, der ikke direkte vedrører dem.
Det kan være en ny Bush-plan for Golf-områet generelt og især for Irak, som skal træde i kraft i løbet af sommeren 2007. Eller det kan være en iransk plan indeholdende et modsvar på 'atom'-sagen eller i særdeleshed en israelsk plan, der i første omgang sigter mod et (ikke generaliseret) angreb på Libanon i et forsøg på at genoprette den israelske hærs styrke efter 2006-nederlaget til Hizbollah og den patriotiske libanesiske modstandsbevægelse.
Det står hen i uvished, om det er en af Bush ny-udtænkt plan for hele golfområdet eller en plan primært rettet mod Irak, som tænkes søsat i løbet af sommeren 2007. Eller måske er planen et led i angrebet mod Irans 'atom-program' - eller måske en israelsk plan, der i første omgang sigter mod et (ikke generaliseret) angreb på Libanon i et forsøg på at genoprette den israelske hærs styrke efter 2006-nederlaget til Hizbollah og den patriotiske libanesiske modstandsbevægelse?
Hvorom alting er, så kolliderer disse planer i allerhøjeste grad med libanesernes egen agenda, som blandt andet handler om bekendtgørelsen under Kapitel 7 om 'den såkaldte internationale tribunal' om retsopgøret i sagen om de politiske mord begået i 2005 og fremover (2); om kravet om dannelsen af en ny libanesisk regering på basis af en mere retfærdig deling af den udøvende magt og om efterårets præsidentvalg.
Disse udefra kommende planer opdeler desuden - i overensstemmelse med FN-resolution 1559 vedtaget i Sikkerhedsrådet i september 2004 (3) - landet op i religiøse tilhørsforhold, hvilket er yderst farligt, da de religiøse modsætninger - hvis de ikke bliver modgået - kan udarte i en ny borgerkrig , hvis blodige scenarie blev demonstreret i al sin gru den 25 januar i år på det arabiske universitet i Beirut.
Endelig viser de to hovedaktørers stillingtagen i Libanon i dag: Sanioura-regeringen og dens allierede på den ene side - og Hizbollah og deres allierede på den anden med al ønskelig tydelighed, at den pro-amerikanske Sanioura-regering ikke blot søger at tilrive sig uindskrænket magt og undgå retsopgør for at få 'sandheden' frem om de politiske mord, men at den også arbejder på at afvæbne modstandsbevægelsen (repræsenteret af Hizbollah).
Samtidig nægter oppositionen (Irans og Syriens venner) at nedlægge våben, før FN har truffet afgørelse i sagen om Sheebaa Farms (4) og Kfarchouba-Højene (sønderbombet af israelerne under 2006-krigen) - og de libanesiske fanger i israelske fængsler.
Analytikere - især i den vestlige verden, ser denne nye fase i den libanesiske konflikt og den situation, der er opstået i kølvandet på den amerikanske regerings nye Iran-politik, som en optrapning, gående ud på at anspore til sekterisk vold mellem sunni- og shiamuslimer, ikke blot i Irak, men i alle de mellemøstlige arabiske lande.
Det er en optrapning, der især bunder i USA og dets allieredes bekymring for olieleverancerne på grund af den shiitiske minoritets (voksende) magtposition i de arabiske golfstater, hvis Iran ikke bliver sat ud af spillet.
Endelig kan Israel ikke rejse sig igen efter endnu et nederlag til Hizbollah.
Er den plan, der blev lanceret i sommeren 2006, løbet af sporet? - Et højaktuelt spørgsmål.
Alt imens nærer palæstinenserne voksende frygt for at 'Fath Al Islams' vil fortsætte sin blodige fremfærd i flygtningelejrene i det nordlige Libanon og for, at den vil brede sig til andre dele af landet!
Og libaneserne? De er knuet af rædsel for det uvisse. Rygterne svirrer lige som i 1975, og sindene er optændt i en sådan grad, at man kan frygte det værste.
Samtidig med at israelske bombefly overflyver hele det libanesiske territorium på daglige inspektionsrunder, erklærer Bush-regeringen sig rede til at 'imødekomme en anmodning fra den demokratisk valgte libanesiske regering' om våbenleverancer til den libanesiske hær (der tales ligefrem om en luftbro), som har lidt svære tab under krigen på grund af manglende koordination mellem de forskellige sikkerhedstjenester.
Man kommer her til at tænke på USA`s udenrigsminister Condoleezza Rice`s erklæring af 7.maj 2007:
- Fouad Saniouras demokratisk valgte regering fortjener vores hjælp. Libanon og libaneserne kan regne med De Forenede Stater, for demokratiet i Libanon og landets suverænitet er af vital interesse for os.
Dagen efter denne erklæring udtalte Jeffry Fieltman, USA`s ambassadør i Libanon: - Vi må alle tage frygten for Libanons sikkerhed meget alvorligt..
Samtidig talte FN`s generalsekretær, Ban Ki Moon, om nye strømme af våben over den syriske grænse og om tilstedeværelsen af islamiske salafister i de palæstinensiske flygtningelejre og udtrykte frygt for en genopblussen af den libanesiske borgerkrig.

Oversat af Nanna Brammer

Noter:
(1) I juni 1982 invaderede og besatte Israel Libanon. Først for få år siden forlod Israel den sidste del af den sydlige del af landet undtagen Sheebaa Farms, som blev besat i 1967..
(2) FN`s Sikkerhedsråd har nedsat et såkaldt internationalt tribunal, der skal retsforfølge de ansvarlige for mordet på Libanons tidligere pro-vestlige præsident Rafiq Hariri.
(3) Resolution 1559 kræver afvæbning af Hizbollah, som var et israelsk krav for at trække sig ud af Libanon.
(4) Sheebaa Farms er et libanesisk område, som Israel har holdt besat siden seksdages-krigen i 1967.