Hvad vil kommunisterne? Ja, i 1899 blev der i Danmark kæmpet mod arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Som bekendt vandt arbejdsgiverne det slag, og kan fortsat lede og fordele

af Henk Hansen, Hvidovre
Kampen mod denne umyndiggørelse af samfundets store flertal og mod de katastrofale konsekverser af elitens selvtilstrækkelighed er omdrejningspunktet i al vores arbejde, som munder ud i gennemførelsen af et socialistisk samfund.
Katastrofale konsekvenser, som for eksempel? Blandt de værste hører 2. verdenskrig, den udbredte fattigdom af jordens befolkning og den skrupelløse anvendelse af jordens - altså også menneskelige - ressourcer. Eksemplerne understreger kapitalismens internationale virksomhed.

Foren jer
Hvordan er I så internationale? Det er vist ikke for meget sagt, at kapitalisterne (de verdensomspændende virksomheder) er flere hestelængder foran os. Det er ikke så let at erobre verden. Det er cirka 150 år siden, Det kommunistiske manifest så dagens lys, og den tid har det kapitalistiske samfund brugt til at udvide sin interessesfære og forfine metoderne til at forhindre folkelige oprør.
Men helt at slukke lyset for socialismens nødvendighed har verdenskapitalismen ikke haft held med. De politiske bevægelser i Sydamerika underbygger vist denne optimisme. Trods de smertelige konsekvenser af det sovjetiske samfunds sammenbrud er vi vel også blevet en del erfaring rigere på mål og midler.
At mange danske unge tager del i det internationale solidaritetsarbejde, viser på den anden side et begyndende - eller snarere et tilbagevendende - fokus på verden omkring os, kort sagt, det med proletarer i alle lande...

Reform og revolution
Hvorfor et kommunistisk parti - synes I ikke vi har partier nok? Lad mig nævne de to vigtigste dyder ved den kommunistiske parti-tradition: Vekselvirkningen mellem arbejderklassen og partiets politik, samt vores deltagelse i den offentlige debat, og som følge af dette får udbredelsen - eller mangel på samme - af Dagbladet Arbejderen en vital betydning.
Er det alt, I har at komme efter? Nej, ikke helt, kommunisternes historiske mission ligger i, at vi kæmper for arbejderklassens umiddelbart foreliggende mål og interesser, men i den nuværende bevægelse repræsenterer vi tillige bevægelsens fremtid. Vi har altså efter bedste evne sat os ind i samfundets bevægelseslove, uden dog af den grund at være elitære eller dogmatiske.
Hvis det hele kan siges så kort, hvorfor så partiprogrammets mange ord? Her er et kort svar svært, men temaet - at forbinde den daglige kamp for reformer med det langsigtede mål, som er en socialistisk revolution - må nævnes. Det tema er faktisk fundamentet for vores politiske berettigelse.

Teori og praksis
Alle disse ambitiøse planer i partiprogrammet kan vel først realiseres, når kommunisterne bliver væsentlig forøget? I så fald kan der jo gå lang tid. Hvorfor ikke stille mindre ambitiøse krav?
Nu behøver man jo ikke at være kommunist for vende sig mod samfundets urimeligheder. Venstrefløjen og modkulturen består af personer med mange forskellige anskuelser og interesser, blandt dem hører lysten til at fordybe sig i samfundets udviklingslove.
Men at skabe en dynamisk og perspektivrig venstrefløj lader sig kun realisere ved at styrke samspillet mellem bevægelsens mange aktører og debatten om bevægelsens retning. Altså sikre en vekselvirkning mellem det praktiske og teoretiske arbejde. Her må det materialistiske - og kommunistiske - standpunkt være, at uden et forum for dialog bliver projektet ren tågesnak.
Skal tågerne lette og lyset bryde frem, må Arbejderen bryde ud af sin isolation - blot 2300 abonnenter. Det er sandt!
Her kommer bladets udgiver, Kommunistisk Parti, til at spille en helt central rolle, som også består i at kurere bladet for et par belastende børnesygdomme. I første omgang må bladet evne at stimulere en livlig og frugtbar debat for hele venstrefløjen.
Danmark døser hen uden et rødt dagblad med appel og gennemslagskraft. Så når det teoretiske standpunkt lyder, at Arbejderen er Danmarks røde dagblad, må det få konsekvenser for den praksis, der lægges for dagen.
Som du ser: En dynamisk debat inddrager og påvirker alle aktører, og det er vel i grunden ikke så galt.