RCTV deltog aktivt i militærkuppet mod Chávez i 2002.
af Karen Larsen, Hands Off Venezuela
Til interesserede og medlemmer i Hands Off Venezuela og samarbejdspartnere.
Den seneste tid har der været en del i medierne - både i de borgerlige og på venstrefløjen - om Venezuela. Anledningen er, som I nok ved, at tv-kanalen RCTV ikke har fået forlænget sin sendetilladelse.
Der har lydt mange dommedagsrøster, om at nu har Chávez smadret ytringsfriheden og stækket oppositionen, fordi han ikke gider høre på dem mere. Og at nu er Venezuela definitivt et diktatur.
For det første er det vigtigt at vide, at i denne sag løber de borgerlige med en halv vind. Det meste af det de siger, er direkte løgn. For eksempel bliver det hele tiden udlagt, som om Chávez har lukket stationen og forbudt dem at sende mere.
Det er ikke det, der er tale om. Den gang Chávez blev valgt (igen) i december, var noget af det første han sagde, at RCTV ikke ville få fornyet sin licensaftale, som udløb her til maj. Sådan er det - det har en regering ret til, hvis den vil, og det kunne vores egen danske regering også gøre, hvis de eksempelvis ikke kunne lide DR.
Nu er DR sammenlignet med RCTV ret moderat. RCTV derimod deltog aktivt i det kup, der var mod Chávez i 2002.
Det var et militærkup, hvor man fjernede Chávez med magt og bortførte ham. Selv om kuppet kun varede et døgns tid, nåede RCTV at lovprise den af militæret indsatte præsident, som 'den eneste rigtige præsident for Venezuela'.
Da millioner af mennesker demonstrerede i Caracas mod kuppet, nægtede de at vise andet på kanalen - som på daværende tidspunkt var den eneste, som virkede - end tegnefilm.
At Chávez og resten af regeringen ikke mener, at en sådan kanal behøver ny licensaftale er der ikke noget at sige til.
Hands off Venezuela har skrevet en artikel, som Adam har oversat, om de løgne, der bliver spredt, og svar på dem - den er rigtig fed, og kan læses her www.handsoffvenezuela.dk
Ud over det har nogle af de aktive fra Hands Off Venezuela skrevet nogle forskellige læserbreve, til forskellige aviser. I fredags kom der et i Information.
Det er en god ide, hvis alle begynder at skrive læserbreve og debatindlæg, så vi kan få udryddet bare nogle af de løgne som spredes - selv om det kan være svært at følge med de borgerlige medier.
Ellers vil jeg opfordre til, at man følger med både på den danske og internationale HoV side, for der sker meget lige nu. (www.handsoffvenezuela.dk og www.handsoffvenezuela.org).
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278